Forleden kom nogle veninder og jeg til at tale om mad (det sker ret ofte!) – og vi kom ind på artiskokker.
”Nej, det laver jeg aldrig – det er så besværligt,” sagde den ene, og den anden mente, at ikke bare var artiskokker besværlige at tilberede, de var også besværlige at spise.
Jeg er helt uenig.
Når noget mad mislykkedes for min mor (og det var ikke ret tit), havde hun altid en undskyldning klar. Det var panden, der var noget i vejen med. Eller den dumme, gamle ovn. Eller noget tredje. Alt andet end hende selv.
Det er et godt princip, synes jeg 🙂 Så derfor er jeg overbevist om, at når mine parmesanbagte spidskål ikke ser helt så fantastiske ud, som de plejer, så er det min fars skyld!
Superlækker sommerret med nye kartofler i en cremet dressing sammen med krebsehaler, dild og ost.
Jeg fik cæsarsalad, som dressingen her er inspireret af, for første gang i New York i 2006.
Jeg har ellers en god samling kvalitetsmaskiner i mit køkken, men jeg har aldrig fået investeret i en af de der seje juicemaskiner (de dyre af slagsen), der kan presse saft ud af selv den mest genstridige rodfrugt. Sådan en gad jeg ellers godt have.
Jeg er ligeglad med dem, der kun kan presse de nemme frugter. Jeg kan godt finde ud af presse appelsiner til juice på en ganske almindelig gammeldags plastikdims, du ved; en af dem, man presser den halve appelsin ned over med håndkraft. Men jeg kan altså ikke vride saft ud af rødbeder. Ikke uden at svine over det hele i hvert fald, for så skulle jeg rive rå rødbeder og forsøge at presse en 1 dl saft ud af det. Nej tak.
Derfor er pastaen i denne opskrift sådan orangerød….