Der var en mere af Hugh Fearnley-Whittingstalls opskrifter, som jeg havde lyst til at prøve – igen. Da jeg er sådan én, der skriver i kogebøger, kan jeg se, at sidst jeg lavede den var i februar 2016. Dengang skrev jeg “smager supergodt” – og jeg er faktisk enig med mig selv, nu da jeg har prøvet igen 🙂
Jeg har længe gået og truet med, at jeg skulle have afprøvet den her lasagne. Jeg elsker vegetar-lasagne. Så sent som i sidste weekend sagde jeg til min søster (jeg var ude at spise middag og overnatte hos hende), at jeg skulle hjem søndag og lave lasagne.
For et par år siden – april 2023 – skrev jeg en serie artikler om folk, der var i madklub, inspireret af min egen, der eksisterede i ni år og var en succes. Vi holdt kun op med at mødes over maden, fordi vi blev for mange – medlemmerne begyndte at få kærester og siden børn og så kunne det praktisk ikke lade sig gøre.
Nå, i denne artikelserie, som blev skrevet over 20 år efter min madklub var afgået ved døden, mødte jeg blandt andet en gruppe venner, der netop havde kendt hinanden i 20 år – og været i madklub de 12. De mødtes en gang om måneden på skift hos hinanden (der var fire ægtepar) og i de første mange år havde fokus været på “en god bøf med en god sovs”.
Den dag jeg besøgte dem, var værtinden lettere nervøs. Hun havde nemlig planlagt noget, som aldrig var blevet serveret i madklubben før: En vegetarret! Hendes datter havde foreslået en beluga bolognese, som indeholder masser af rødvin, smør og fløde 🙂
Det her er sådan en rigtig sommersuppe.
Én, man kan lave, hvis man har et drivhus alt for fyldt med courgetter og ikke aner, hvad man skal stille op med dem – eller én, man laver, bare fordi den hurtig, nem og velsmagende.
Men det er selvfølgelig ikke en opskrift, man kaster sig over, når det er 29 grader udenfor.
Til gengæld passer den præcis til sådan en dag som i dag – den 4. juli; dansk sommer med øsende regn, blæst 6 m/s og cirka 14 grader.