Fordi det nu var nytår, havde jeg fået udstukket en mad-opgave til den middag en gruppe venner og jeg mødes over hvert andet år. De år, vi ikke er sammen, er jeg sammen med min søster, og vi plejer at foretrække at få maden fra byens bedste restaurant, Under Klippen 🙂
Men altså, i år skulle jeg lave den suppe, som middagen begyndte med.
I skrivende stund er det sommer, grænsende til sensommer. Og derfor er det faktisk slet ikke sæson for dette tilbehør.
Men jeg har længe tænkt, at jeg skulle huske at skrive opskrfiten ind her, hvor jeg kan finde det igen, fordi tilbehøret er så godt i efterår/vintersæsonen.
Det her er egentlig slet ikke sommermad. Det hører efteråret til.
Men jeg synes, det var meget passende her til den 27. juli 2015, hvor temperaturen ifølge mit termometer ligger på 14 grader, og det er blæsende og overskyet. Min far sagde i telefonen, at det regner nede hos ham i Horsens.
Jeg har i det mindste en solferie at se frem til (om et halvt år), men for ham – hvis humør er følsomt afhængigt af solskin – har sommeren indtil nu været en rædsel. Og selv om vi jo kan være heldige, at august/september bliver gode, så er der nu et lille år til vi igen kan håbe på lange, lyse lune aftener.
Nå men hey – vi fik da fem dages sommer. Og de to forgående år har sommeren jo været fantastisk. Så hvad brokker du dig over, siger nogen. Andre hævder hårdnakket at sommeren har været skøn lige der, hvor de har været i Danmark. Det er muligt. Den har ikke været det der, hvor jeg har været.
Det er rigtigt, at det selvfølgelig ikke ændrer noget at brokke sig. Men nu er det jo en dansk folkesport at brokke sig over alt muligt, især vejret, og personligt kan jeg bedre holde brokkehovederne ud (som regel brokker de sig over vejret med et glimt i øjet) end dem, der altid er så fantastisk positive over alting i livet. Det ser jeg på med stor mistænksomhed. Intet er altid godt. Det er fordi, man kender til lort og møg, at man kan se forskel og glæder sig, når noget er godt.
Jeg venter stadig på flere soldage. Så skal jeg nok juble. Indtil videre har jeg kun drukket Aperol Spritz én gang i år og slet ikke pastis. Sidste år var nærmest en endeløs række af sundowners i varmen 🙂
Nå, her er lidt varmende, styrkende tilbehør til for eksempel (som her) en hakkebøf – kogebogen foreslår det som tilbehør til stegt flæsk.
(4 personer)
1,5 dl perlebyg
4 dl grøntsagsbouillon
smør eller olivenolie til stegning
4-5 små porrer i tynde skiver
2 store håndfulde persille, finthakket
Saft og revet skal af 0,5 økologisk citron
salt
friskkværnet
Kom perlebyggen i en sigte og skyld den under koldt vand. Kog den mør i grøntsagsbouillon i cirka 15-20 minutter.
Hæld bouillonen fra perlebyggen og lad den dryppe af i en sigte.
Smelt smørret i en gryde og steg porrer i to minutter ved middelvarme. Hæld fløden på, tilsæt citronsaft og lad det simre ved svag varme i tre minutter, indtil det tykner lidt. Tilsæt den kogte perlebyg og lad den simere med yderligere tre-fire minutter.
Vend persille og citronskal i, smag til med salt og peber og server straks.
(fra Samvirkes “Brød, grød og korn”, 2014, opskrifter ved Mia Irene Kristensen)
Dette er en nem og hurtig omgang aftensmad.
Dog skal man være sikker på, at man kan lide smagen af anis. Det kan jeg faktisk ikke, men da jeg utroligt godt kan lide muslinger og havde lyst til dem, besluttede jeg mig for at prøve opskriften alligevel.
Jeg troede, jeg var lidt på den sikre side ved at udelade løvstikke, som jeg overhovedet ikke bryder mig om. Men den estragon, som jeg kom i, smagte meget tydeligt igennem – til min store fortrydelse. Jeg ved, at der er mange, der elsker den lakridsagtige smag, og de vil sikkert nyde denne ret.
Dem, der har det lige som mig, skal nok snarere kigge på en af bloggens andre muslinge-opskrifter.
Dog skal det nævnes, at selve muslingerne ikke havde taget meget smag af estragon. De smagte heldigvis mere af den lime, jeg pressede ud over dem 🙂
Vær opmærksom på, at opskriften er til 1 person!
(1 person)
75 gram tilberedt couscous (se på pakken hvordan)
50 gram porrer
25 gram skalotteløg
1 spsk hakket løvstikke (se teksten ovenfor)
1 spsk hakket frisk estragon
revet citronskal
cirka 250 gram muslinger (se note 1)
40 gram kokosmælk fra dåse (se note 2)
salt og peber
lime
Læg to store lag bagepapir (cirka 40 x 40 centimeter) oven på hinanden lidt forskudt, hvis du laver retten i ovn. Hvis du vil lave den på grill, skal du bruge stanniol.
Læg couscous på midten. Striml porre og skalotteløg og hak hvidløg og urter og læg det henover. Drys med citronskal.
Rens muslingerne grundigt og kasser dem, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod kanten af vasken. Dette er tidspunktet at være nærig – man kan blive syg af dårlige muslinger.
Læg muslingerne ovenpå couscous og grønt. Hæld kokosmælk på. Krydr med salt og peber. Luk pakken om hyggeligt (se note 3).
Bag pakken i en 200 grader varm ovn i 15-20 minutter. Ifølge opskriften tager det kun 10 minutter på en havegrill, men det kan jeg ikke stå inde for, for det har jeg aldrig prøvet.
Server med friske urter og lime til at dryppe over.
Note 1: Man kan nok godt se på billederne, at jeg spiste mere end 250 gram muslinger. Jeg købte 500 gram og kasserede fem styk, så der er nok godt 400 gram, og det kan jeg sagtens spise 🙂
Note 2: Jeg købte en lille dåse kokosmælk (165 gram) og brugte det hele. Det er en slankeopskrift, derfor skriver de kun 40 gram. Gør som du vil. Jeg spiste langt fra al væden, men synes, det er svært at dampe muslinger åbne uden tilstrækkelig væde.
Note 3: Jeg stak to kødnåle i pakken for at holde den lukket. Sørg endelig for, at der er rigelig plads til at muslingerne kan åbne sig. Jeg lavede to pakker, fordi jeg havde så mange muslinger. Hvis man laver pakken for stramt, åbner muslingerne sig kun en smule, og så er det svært at se, hvilke man skal kassere – for man skal helt klar kassere dem, der ikke åbner sig godt op.
(Opskriften er fra Vægtkonsulenternes “Supersund sommermad” af Helle Kleist, 2013)
