Jeg kom i tanke om denne pizza, fordi jeg har købt en pose små økologiske rødbeder.
I Kvickly – som jeg ellers holder meget af – kan man ikke købe grøntsager i løs vægt (bortset fra løg) og da slet ikke økologiske grøntsager. Det er møgirriterende. Især hvis man har en inderlig modvilje mod at smide mad ud.
Den her opskrift kræver lidt tid, men det er nemt arbejde – og resultatet smager vildt godt.
Det er på ingen måde en slankeopskrift – panerede kyllestykker, stegt i olie og dyppet i mayonnaise….næh, der er er godt med kalorier. Og som med så mange kalorier, er de umådeligt velsmagende 🙂
Sidder her med en yndlingsdrik på den foreløbig sidste sommeraften i juli 2015 (DMI siger i hvert fald 16-18 grader og småregn i den kommende tid), nemlig retsina.
Der er mange, som mener, at retsina kun smager godt i Grækenland. Jeg er helt uenig. Iskold – og hvis retsinaen er af god kvalitet – er det en dejlig sommerdrik.
Retsina går for eksempel rigtigt godt til denne tærte, som ikke er græsk, men dog en Middelhavsting. Den er hurtig, nem og meget velsmagende.
Forleden var jeg til den skønneste fest med gamle venner.
Lidt over 30 var vi, og jeg havde fået lov til at være på madholdet. Ulla tog sig af kødet (oksestege og lam), mens Tonie bagte kage med citronglasur og lavede rabarbertrifli til dessert. Dermed fik jeg det, jeg allerhelst vil, nemlig tilbehøret.
Til 30 mennesker, hvoraf en enkelt var vegetar, skal der en del til. Og der skal også lidt variation i det. Jeg har lavet mad til 12 mennesker før, men 30 er rekord. Så jeg rådførte mig med veninde/reservemor Thyra, der driver restaurant i Holstebro. Hun anbefalede mig at lave 2,5 til 3 gange hver opskrift, jeg havde, som var til fire personer.
Det kom til at passe mere eller mindre nøjagtigt. Alt, undtagen pastasalaten, blev spist op. Jeg ved ikke, hvorfor der lige stod en halv skålfuld af den tilbage, for den var rigtig lækker, men måske havde folk mere lyst til kartofler.
Halvdelen af de ting, jeg lavede, var opskrifter, der allerede var grundigt gennemprøvede og som ligger på denne blog: Min mors klassiske kartoffelsalat, kartofler med zhug (en grøn, lidt stærk yemenitisk pesto) og salat med grønne æbler, mandler og limedressing.
Men der var også nyheder. Veninde Sørine lavede en klassisk græsk salat ud fra eget hoved – men jeg havde en opskrift med, som jeg lægger på bloggen lige om lidt 🙂
Og jeg lavede før omtalte pastasalat – og så denne appelsinsalat, der forsvandt som dug for solen.
Appelsiner er bedst om vinteren, og salaten er derfor også superdejlig til et måltid i januar, når man kan få dem fra Sevilla.
(4 personer)
2 rødløg
2 spsk groft salt
1 fennikel (se note 1)
4 appelsiner
50 gram sorte oliven
2 spsk sennepsvinaigrette (se opskrift nedenfor)
30 gram mandler
friskkværnet peber
Pil løgene og halver dem. Snit dem i skiver. Læg løgene i et dørslag og drys groft salt over. Kram dem godt (det er sjovt :-)), så de falder sammen, og lad dem trække en halv times tid.
Skyl løgene fri for salt.
Skær fennikel i tynde skiver. Skræl appelsinerne og skær dem i tynde filetter (se note 2).
Vend rødløg med fennikel, appelsin og oliven.
Rist mandlerne gyldne på en pande og hak dem.
Vend mandlerne i salaten og dryp sennepsvinaigrette over. Krydr med peber.
Note 1: Jeg gangede jo salaten op med 2,5, men jeg brugte mere end 2,5 fennikel. Jeg tror, jeg brugte 4 – for de smager så fantastisk godt rå. Men gør som du vil.
Note 2: Jeg skærer først “enderne” af appelsinen, så den kan stå. Så skærer jeg skallen af med en skarp kniv, bane for bane, helt ind til appelsinkødet. Ja, der går noget appelsin til spilde, men pyt. Når jeg har en helt “fritskrællet” appelsin, skærer jeg filetterne ud én for én med to skråtliggende snit. Der skal nemlig ikke appelsinhinde med i salaten – den skal ikke for alvor tygges, men bare nydes 🙂
05 dl æbleeddike eller hvid balsamico-eddike
1 dl ekstra jomfruolivenolie
1 stor spsk sennep (ikke alt for stærk)
2 tsk flydende honning
0,5 tsk salt
friskkværnet peber
Kom eddike, olie, sennep, honning og salt i en melryster og ryst dressingen godt sammen. Krydr med peber og smag dressingen til.
Vores værtinde havde ikke en melryster og ej heller en stavblender (som også er god til sådan en dressing), så min veninde Ulla, der gik til hånde, sagde arrigt (og det er hun ellers aldrig) “jeg kan jo håndpiske hele dagen, uden at de sennepsklumper går væk!”
Men det gik nu fint og salaten blev smasklækker 🙂
Og så hævder værtinden i øvrigt her efterfølgende, at hun skam HAR en stavblender OG at hun viste mig den, men at jeg sagde, det ingen interesse havde….jeg må have været mere fortravlet, end jeg troede 🙂
(Opskriften er fra “Sund på den fede måde” af Lone Kjær, Politikens Forlag, 2009)
