Jeg kan rigtigt godt lide madsalater.
Som regel er de nemme at gå til, de ser godt ud på tallerknen, og de mætter på en god, let måde.
Jeg er klar over, at der er en del – især mænd – som ikke mener, at de kan blive mæt af en salat. Og måske er det rigtigt. Men jeg er glad for, at jeg kan 🙂 Især på en varm sommer eller sensommer-dag.
Det her er nærmest en dessert, man laver i efteråret af nedfaldsæbler, skriver Yottam Ottolenghi, kokken bag opskriften.
Og det kan man da også, hvis man har rabarber i fryseren.
Da jeg fik kogebogen “Plenty More”, skrev vi maj, og da jeg skulle have gæster i slutningen af måneden, var der stadig absolut ingen sommer i sigte. Det regnede, blæste og var koldt.
Så det var slet ikke noget problem for mig at vælge dessert; det skulle da være denne gammeldags lune sag, serveret med creme fraiche (Ottolenghi serverer den med græsk yoghurt, og det ville jeg nok også have gjort, hvis ikke den ene af gæsterne var min søster, som elsker creme fraiche :-))
Den er utroligt nem at lave. Ovenpå danner der sig over timerne i ovnen en mørk, sprød mandelskorpe. En anden gang vil jeg lægge et stykke sølvpapir over “kagen” hen mod slutningen, så den ikke bliver for mørk – hold øje med den. Min version smagte skam fantastisk, men den var meget mørk.
Opskriften er gammel, fortæller Ottolenghi, og den blev normalt bagt i brændekomfuret. Nu har han så “moderniseret” opskriften med rabarber og frisk salvie. Det er muligt at salvie er en lækker tilføjelse, men jeg følte mig ikke helt sikker, så jeg udelod det…
(4-6 personer)
100 gram usaltet smør, stuetemperatur så det er nemt at arbejde med
160 gram mørkt muscovadosukker
100 gram mandelmel
1 æg
700 gram madæbler, skrællede, udkernede og groftrevne (550 gram)
250 gram istandgjorte rabarber, skåret i 2 centimeter stykker
50 gram rørsukker
40 gram god rasp
10 gram grofthakket salvie (jeg udelod det)
250 gram græsk yoghurt (eller creme fraiche)
Forvarm ovnen til 170 grader.
Hak smør og muscovadosukker grundigt sammen i en foodprocessor i cirka 2 minutter og skrab siderne ned en gang eller to undervejs (det har det med at samle sig en klump, men bare rolig – når resten kommer i, skal det nok blive jævnt). Tilsæt derpå mandelmel og æg – det fylder sikkert skålen op, men bør lige netop kunne være der – og blend/hak igen til blandingen er jævn.
Vend æbler og rabarber med rørsukker, rasp og salvie (hvis det bruges) i en stor skål. Hæld det derpå i et rundt, højt ildfast fad på cirka 18 centimeter i diameter. Pres frugten godt sammen med fingrene, og hæld ægge-sukker-blandingen over.
Bred den ud med en paletkniv eller dejskraber til den ligger i et jævnt lag på cirka 1,5 centimeter.
Bag “kagen” i ovnen i to timer til æggemassen har dannet en tyk, gyldenbrun skorpe (se teksten ovenfor opskriften). Tag den ud af ovnen, lad den køle af i 15 minutter og server den så med yoghurt/creme fraiche til.
(Opskriften er fra “Plenty More” af Yottam Ottolenghi, forlaget Lindhardt og Ringhof, 2015)
Da jeg sidste år blev begavet med flere kilo hindbær fra min fars have og derfor sendte et opskrift-SOS ud til mine venner, var denne opskrift en af dem, jeg fik retur.
Det var Lone Theils, der er korrespondent for Politiken og bosat i London, der sendte mig den og skrev, at den måtte jeg bare prøve. Da jeg ved, at mad er en af hendes seriøst store passioner, var det en af de opskrifter, jeg følte mig lokket til at teste 🙂
Den er blevet en total favorit.
Jeg har nu lavet den tre gange, og i betragtning af at jeg ikke er et dessertmenneske, er jeg forbløffende vild med den. Det har mine gæster også været.
Og så kan jeg rigtigt godt lide desserter, som er færdige, længe inden gæsterne kommer, så alt, man skal gøre, er at tage den ud af køleskabet!
Første gang jeg lavede den, var det bare til mig selv, og selvom jeg kun lavede en halv portion, havde jeg dessert til flere dage. Den fulde portion rækker til fire meget store portioner.
I opskriften står der, at hvid chokolade kan være vanskelig at arbejde med. Det har jeg overhovedet ikke bemærket. Ikke fordi jeg er nogen køkkengudinde (et passende ord eftersom opskriften oprindeligt stammer fra Nigella Lawson), men måske fordi jeg fulgte opskriftens råd om at smelte chokoladen i bain marie (se fremgangsmåde nedenfor) bare til den mister formen og “kollapser” (altså når der ikke er chokolade-tern mere, men bare noget flydende) – og så i øvrigt sørger for at æggeblommerne har stuetemperatur, når de blandes med den lune chokolade.
Tro mig; det er nemt. Bare gør, som der står.
(4-5 personer)
150 gram hvid chokolade
3 store æg, blommer skilt fra hvider (hvis du vil være sikker, så brug pastauriserede hvider og blommer)
5 passionsfrugter
150 gram hindbær
Bain marie er et fransk ord, og det lyder mere fornemt og indviklet, en det er. Det er ganske enkelt en skål, der er sat over en gryde med kogende vand. Skålen skal ikke stå nede i gryden. Den skal passe med grydens diameter, så skålen “hænger” over det kogende, boblende vand i gryden.
Kom chokoladen ned i skålen, der er blevet opvarmet af dampen fra det kogende vand. Når chokoladen er gået ud af facon og er blevet flydende, tager du skålen op og sætter chokoladen til at køle af.
Find fire portionsforme og del hindbærrene mellem de fire forme, sådan at bærrene ligger i bunden.
Pisk æggehviderne til de er stive.
Bland æggeblommerne med den afkølede chokolade (den må godt være lidt lun, men ikke varm) – vend det grundigt rundt, så det er godt blandet sammen.
Skær passionsfrugterne over og skrab kød og juice ned i chokolade-æggeblomme-blandingen. Rør det sammen.
Fold nu æggehviderne forsigtigt ind i blandingen – man vender det rundt med for eksempel en dejskraber snarere end at røre. Bliv ved indtil det er godt blandet.
Hæld moussen over hindbærrene, og sæt det i køleskabet i tre-fire timer – eller længere hvis du ikke bruger portionsforme, men har lavet én stor skål.
(fra Forever Summer af Nigella Lawson, bearbejdet af Lone Theils til hendes A Cookbook Collection)
En gang imellem sker der mærkelige ting her i huset.
Jeg har for eksempel lige brugt en halv time på at lede efter en flaske hindbærsnaps, men den er pist væk!
Jeg er helt sikker på, at pigerne og jeg IKKE drak hele flasken til julefrokosten i december, men siden har jeg ikke tænkt på den, og nu kan jeg ikke finde den. Æv.
Havde ellers lige fået den idé at fotografere den sommerlige snaps i det “sommervejr”, vi har lige nu. Vi skriver 2. juni, der er 11-12 grader, og det regner og det stormer!!! Hvem har hørt om sommerstorme før? Den slags blæsende oplevelser plejer da at forekomme i efteråret og vinteren.
Nå, men i stedet faldt jeg over præstegårdssnapsen (det er en valnøddesnaps, og opskriften ligger allerede her på bloggen) og min veninde Karins blodrodssnaps. Den kan jeg desværre ikke give jer opskriften på, for jeg kender den ikke, men jeg vil prøve at spørge hende om den. For den er virkelig god. Har lige testet den igen, fordi jeg så fotograferede den i regnvejret i stedet for hindbærsnapsen 🙂
Nå, men hindbærsnapsen lavede jeg sidste efterår. Min fars hindbær er af den sent modnede slags, og da jeg hjemslæbte flere kilo bær, fordi far ikke gider bruge dem til noget, efterlyste jeg på Facebook opskrifter med hindbær. Jeg fik vildt mange!
Nogle af dem prøvede jeg – og så har jeg et par stykker “stående over”, som skal afprøves i år.
En af dem, jeg faldt for, var Ingeborgs supernemme hindbærsnaps.
Ingeborg har jeg mødt nogle gange, da hun boede her i området. Hun er frivillig i Ønskebrønden, der opfylder ønsker for alvorligt syge børn. Nu er hun flyttet, men vi bevarer forbindelsen via Facebook, og det er rigtigt hyggeligt, blandt andet fordi vi har en fælles passion for god mad.
Snapsen var (sammen med blodrodssnapsen, der er anderledes “potent”!) et hit ved julefrokosten med veninderne i 2014.
150 gram hindbær
En halv flaske snaps eller vodka (uden tilsat smag!)
Bærrene (kan eventuelt være frosne) overhældes, så de er helt dækkede med snaps.
Skal herefter trække i 2-3 måneder.
Efter endt trækketid, filtreres snapsen gennem et kaffefilter, så man har en hindbærekstrakt.
Ekstrakten skal nu fortyndes i forholdet 1:1.
Forholdet kan variere lidt, så man er nødt til at prøvesmage flittigt 🙂
Passer godt til ostebord, skriver Ingeborg. Vi drak den til desserten, så vidt jeg husker…
