Det her er sådan en ting, som man egentlig ikke behøver en opskrift på. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så lægger jeg den på bloggen mest på grund af, at jeg synes, billedet er så pænt og sommerligt 🙂
Salaten afhænger totalt af, at man har gode ingredienser. Gode, solmodne tomater (det kneb det lidt med for mig, men Kvicklys cherrytomater var da OK), god bøffelmozzarella (se note 1), god olivenolie og god balsamico. Så synger englene – eller også drømmer de om at spise med.
Vinen er en new zealandsk pinot noir fra et vingård, der dyrker bæredygtigt. Den er fra Kvickly, der havde den på tilbud forleden – eller koster den normalt omkring 100 kroner. Den er let og dejlig.
Tomat-mozzarellasalat med ristede brødcroutoner
(1-2 person som frokostret)
50 gram lyst landbrød (se note 2)
1 fed hvidløg
25 gram olivenolie
salt
150-175 gram tomater (det ser flot ud, hvis det er blandede farver)
50 gram bøffelmozzarella (se note 3)
40 gram rucola
en håndfuld frisk basilikum
balsamico
Skær brødet i tern og hak hvidløget fint. Steg brød og hvidløg i halvdelen af olien på en lille pande, indtil brødet er gyldent og sprødt. Krydr med lidt salt.
Tomater og mozzarella skæres i mindre stykker og blandes sammen med rucola og basilikumblade.
Drys brødcroutonerne over salaten og stænk med resten af olien og balsamico.
(originalopskriften fra Vægtkonsulenternes “Supersund Sommer” fra 2013, men jeg har ændret så meget i mængderne, at den næppe mere kan gå som slankemad!)
Note 1: Jeg har skrevet det før, men jeg gør det lige igen: Bøffelmozzarella smager dramatisk anderledes og bedre end almindelig komælksmozzarella. Hvis du interesserer dig for mad og smage, men aldrig har smagt bøffelmælksmozzarella, fordi du var usikker på, om den er de ti kroner værd, som den er dyrere end komælksversionen (i Kvickly koster bøffelmozzarella 19,95 for 125 gram, når de har den), så PRØV den. For det ER den!
Note 2: Jeg brugte nu en flutes, jeg havde købt og som var blevet lidt tør. Tørt brød er godt til croutoner.
Note 3: Jeg brugte hele kuglen, det vil sige 125 gram! Og jeg nød det!!
Det var en stor portion, fordi jeg valgte at spise al mozzarellaen. Men det var så også min aftensmad og ikke, som ellers nævnt her, en frokostret.
Min far gider ikke rigtig bruge alle sine mange, mange rabarber.
Han gider godt spise dem, når andre tilbereder dem, men ellers får de bare lov til at stå og brede sig og blive enormt store bag carporten.
Så som regel tager jeg et par poser rabarber med hjem, når jeg besøger ham i sæsonen.
Og med alle de rabarber i fryseren opstår naturligvis spørgsmålet; “hvad pokker skal jeg bruge dem til?”, for jeg kan altså ikke spise al den rabarberkompot, og selvom rabarberkage er skøn, er der også grænser for, hvor mange gange jeg har lyst til at lave sådan en i løbet af forår og sommer.
Så jeg er altid på udkig efter nye opskrifter på det, jeg får rigelig af hen over forår, sommer og sensommer, nemlig rabarber, jordbær og hindbær.
Forleden sad jeg så og rodede rundt i avisen New York Times Cooking-sektion med opskrifter. Det ville være noget mere imponerede, hvis jeg kunne skrive, at jeg læser den berømte avis’ politiske analyser, reportager og dybdeborende journalistik. Men det gør jeg så ikke. Jeg læser deres mad- og rejseartikler 🙂
Men der havde de så en hel rabarber-afdeling. Og der fandt jeg den sjove rabarbershake.
Man kunne vel egentlig godt spise/drikke den som en sen morgenmad – eller som erstatning for frokost. Eller er det mon en dessert?
Der lidt arbejde i det, eftersom man først skal lave en rabarberkompot, men det er det værd. Den er lækker, ret mættende og lidt eksotisk. Det skyldes rosenvandet, som er en spøjs ting. Rosenvand bliver brugt i arabisk madlavning – og i iransk – mest til desserter og kager. Det kan være temmelig kvalmende – dens “søster” appelsinblomstvand er noget nemmere at klare i større mængder – men hvis man bruger det med måde, er rosenvand romantisk, giver en fint parfumeret duft og meget tøset på den søde måde.
Man kan selvfølgelig udelade det, men jeg synes, du skal prøve. Man kan købe det hos købmænd/grønthandlere fra Mellemøsten. Det er helt klar, som regel i en glasflaske og ikke ret dyrt.
Rabarbershake
(2-3 portioner)
250 gram rabarber, skåret i stykker
5 spsk honning + måske mere til at smage til med
300 ml græsk yoghurt
en håndfuld isterninger
rosenvand (jeg vil sige 1 tsk til denne portion – opskriften siger “en sjat”!)
Pistacienødder, finthakkede
Rør rabarberstykker, honning og 2 spsk vand sammen i en mediumstor gryde. Bring det i kog, skru ned for varmen og lad det simre, mens du rører af og til, i cirka 6-8 minutter. Rabarberne skal være nærmest “smeltede” og ligne marmelade. Lad det køle af. (se note 1)
Kom rabarberkompot, yoghurt, isterning og rosenvand (vær nu forsigtig, du kan altid tilsætte mere senere, hvis du synes!) i en blender (se note 2). Blend indtil det er glat.
Smag til – måske skal der mere honning eller rosenvand i.
Kom i to-tre glas (alt efter hvor meget I mener, I kan spise/drikke) og drys med hakkede pistacienødder. (Se note 3)
(opskriften er af Melissa Clark og har været bragt i New York Times Cooking)
Note 1: Man kan lave rabarberkompotten i op til en uge inden man skal bruge den.
Note 2: Vær sikker på at din blender kan klare isterninger.
Note 3: Ifølge NYT indeholder 1 portion (det halve af ovenstående opskrift) 371 kalorier og 11 gram fedt. Det er ikke helt slemt. Men heller ikke noget, man skal drikke i spandevis 🙂
Jeg har ikke nogen udpræget sød tand, men jeg kunne rigtigt godt lide den. Jeg kom så heller ikke ekstra honning i.
Nem og dejlig sommermad – passer lige til et koldt glas hvidvin 🙂
Da jeg for nylig var til fest med gamle venner og studiekammerater, spurgte en af kvinderne mig, hvad der egentlig var på den bruschetta, som jeg på et tidspunkt havde lagt et foto af på Facebook?
Det kunne jeg overhovedet ikke huske!
Jeg kunne svagt huske foto’et, men slet ikke opskriften.
Min hukommelse er som en stormasket si. I øjeblikket kører Facebook en ny “service”, hvor man hver dag kan vælge at se, hvad man har skrevet og posted på Facebook samme dag de forgående år. Jeg har været på Facebook i otte år, så der er altså minder fra otte år tilbage – og nogle gange kan jeg slet ikke forstå, at det er mig, der har skrevet det, der står! Jeg kan hverken huske den begivenhed, der omtales, eller forstå at det er mine formuleringer…. det er lidt foruroligende.
Nå, men for nu at vende tilbage til Nina, som hun hedder, hende der spurgte på opskriften, så sagde hun, at hun var blevet sulten af at se på billedet og gerne selv ville prøve at lave bruschettaen. Det var da en mad-kompliment, der var til at føle på, så da jeg i går ved et tilfælde faktisk faldt over opskriften, gik jeg også på jagt efter billedet. For nu skulle det på bloggen.
Jeg har lavet så meget om på originalopskriften, at jeg godt kan kalde den “min”. Ændringerne har jeg skrevet ind i bogen med kuglepen – noget, jeg ofte gør (og i øvrigt har gjort i henved 20 år ved alle de opskrifter, jeg har prøvet) og som jeg er glad for, set i lyset af den svigtende hukommelse!
Bruschetta med grillede grøntsager og gedeost
(1 person)
2 skiver groft godt brød (eller et lille grovflute fra bageren)
1-2 fed hvidløg
100-150 gram rød peberfrugt
100 gram aubergine
100 gram squash
50 gram gedeost (eller mere, hvis du elsker gedeost!)
frisk timian
salt, peber
olivenolie
balsamico
Rist brødet let og gnid det med overskårent fed hvidløg (se note 1).
Grøntsagerne skives. De kan grilles på en havegrill, men sådan én har jeg ikke, så jeg bagte dem i ovnen. Det reducerer også fedtindholdet, eftersom man er nødt til at pensle grøntsagerne med olie, hvis man vil grille dem. Det behøver man ikke i ovnen. Jeg gav dem cirka 20 minutter ved 200 grader.
Pil skindet af peberfrugten. Det er lidt noget bøvl, når skindet ikke er grillet sort, men det er nødvendigt og går med en lille skarp kniv.
Læg grøntsagerne på brødet sammen med gedeost og timian. Krydr med salt og peber og dryp med god olivenolie og ditto balsamico.
Note 1: Det ristede brød er ru og tager derfor godt imod hvidløget – sådan et hvidløgsbrød smager dejligt til mange ting.
Dejlig mættende ret med rejer, linser og indiske krydderier.
Jeg bliver med jævne mellemrum totalt optaget af en kogebog – det kan være en helt ny, jeg har fået, eller det kan være en gammel, jeg har genopdaget.
Sidste år i september, lige inden min blog her blev hacket for første gang og måtte lukkes ned, havde jeg genfundet en gammel favorit, Bill Grangers “Sydney Food”. Jeg nåede at få afprøvet et par opskrifter og få dem lagt på bloggen – men der var også et par stykker, som jeg aldrig fik skrevet ind, inden bloggen lukkede.
Blandt andet denne lækre, krydrede ret med rejer, som sagtens kan gå som sommermad. Derfor skriver jeg den ind nu – jeg tog billeder af retten sidste år, så dem har jeg jo 🙂
Krydringen gør det lidt svært at sætte vin til. Men øl er rigtigt godt !
Bill Granger skriver om retten, at han har ladet sig inspirere af indisk mad, og det er da også indiske krydderier, der giver en varm, ikke stærk, men eksotisk, krydret smag til salaten.
Og yoghurtdressingen kunne faktisk drikkes som en lassi (en yoghurtdrik, som indere holder meget af), hvis man udelod fiskesaucen og tyndede den op med en smule vand.
Ingredienser til retten.
Krydret linsesalat med rejer og mynte-yoghurt dressing
(4 personer)
185 gram puylinser (se note 1)
60 gram forårsløg i tynde skiver
1,25 dl olivenolie
2 spsk rødvinseddike
1 grøn chili, finthakket
havsalt
friskkværnet peber
1 tsk stødt koriander
1 tsk stødt spidskommen
40 gram korianderblade (frisk koriander)
1 tsk gurkemeje (se note 2)
20 rå store rejer, pillede, men med halen intakt og med den sorte tarmstreng fjernet (se note 3)
Til servering:
75-100 gram babyspinat, skyllet
100 gram blancherede grønne bønner (se note 4)
mynte-yoghurt-dressing (se opskrift nedenfor)
Kom linserne og 2,5 dl vand i en mediumstor gryde og bring det i kog. Skru ned for varmen og lad det simre i 15 minutter. Hæld vandet fra linserne.
Kom de varme linser, forårsløg, 4 spsk af olivenolien, rødvinseddike, chili, salt, peber, stødt koriander, spidskommen og frisk koriander i en skål og bland det sammen. Sæt til side.
Kom den resterende olivenolie, gurkemeje samt salt og peber i en anden skål og blandet. Kom rejerne ned i skålen og rør lidt rundt, så de bliver dækket af olie.
Varm en slip-let pande op over høj varme et par minutter. Tilsæt rejerne og steg dem til de er lyserøde, mens du ryster panden ind imellem.
Del linserne mellem fire tallerkner, kom babyspinat-blade ovenpå sammen med de blancherede grønne bønner og rejerne. Slut af med at dryppe yoghurtdressingen hen over.
Note 1: De grønne linser, som er mærket Puy linser, smager bare bedst. Sådan er det. De er toppen. Men…nu skal man jo heller ikke blive fanatisk 🙂 Urtekram har nogle ganske glimrende grønne linser, som de kalder “Delikatesselinser”. De kan fås i større supermarkeder.
Note 2: Bill Granger slår et slag for at man bruger frisk gurkemeje, som man river i retten. Jeg har endnu til gode at se frisk gurkemeje i Danmark, så jeg har lavet det om til stødt gurkemeje. Det fungerer fint. Men hvis du har en god etnisk grønthandler, der fører den friske variant (den ligner en ingefærknold lidt), så prøv endelig.
Note 3: De grønlandske rejer er MSC-mærkede og dermed bæredygtige. Men det er jo altså ikke kæmperejer. Der findes tigerrejer, man kan spise uden dårlig samvittighed. En del af dem kommer fra Vietnam og er mærket med et turkis logo fra Aquaculture Stewardship Council (ASC). En ASC-certificering viser, at rejerne er ansvarligt produceret og kan spores gennem hele varekæden fra opdræt til køledisk samt, at der er taget et socialt ansvar for ansatte og lokalsamfundet. Verdensnaturfonden (WWF) kæmper for at udbrede kendskabet til mærkningen, men desværre er der ikke så mange danskere, der kender til den endnu.
Note 4: At blanchere er at sænke grønsager i kogende vand i ganske kort tid – fra 30 sekunder til et par minutter alt efter størrelse. Herefter overhældes grønsagerne med iskoldt vand og dryppes af. Fordelen er, at farve, sprødhed og vitaminer bevares bedre end ved at koge grønsagerne møre. Bønner (både friske og tørrede) indeholder giftstoffet lektin og SKAL have et opkog, inden man serverer dem. Ellers kan de give diarré, kvalme og opkastning.
Ingredienser til dressingen.
Mynte-yoghurt-dressing
250 ml yoghurt
2 spsk lime-saft
2 tsk fiskesauce
4 spsk hakket frisk mynte
Bland alle ingredienser i en skål.
(Opskrifterne er fra “Sydney Food” af Bill Granger, Murdoch Books, 2000)
Sommermad – der faktisk går glimrende året rundt 🙂
