Selv om jeg har stakkevis af kogebøger, har jeg kun ganske få om salater.
Det er ikke fordi de ikke findes (der er masser i handelen lige nu), og det er heller ikke fordi, jeg ikke kan lide salater.
Jeg synes bare, jeg har nok i én bog.
Efter min mening er den ultimative salatbog Louisa Lorangs “Vild med salater”. Den er fyldt med dejlige opskrifter på både enkle, syndige, sjove, klassiske og søde salater.
Jeg “opdagede” flødekartofler, da jeg var 20-21 år.
Jeg boede i kollektiv i Århus med blandt andet Else, og vi gik klasse på Journalisthøjskolen med Ulla, som boede sammen med sin bedste veninde, Lisbeth. Ulla og Lisbeth spillede canasta, noget de gerne fortalte om – og på et tidspunkt fik Else og jeg sagt, at det ville vi da gerne lære.
Jeg har spillet canasta lige siden – i forskellige grupperinger – så det er efterhånden i 30 år med et godt kortspil, hvor man ikke spiller om penge 🙂
Den første gang, vi skulle mødes privat hjemme hos Ulla og Lisbeth (hvor husholdet også talte en enorm kanin, der bare hed Ninen), skulle vi naturligvis have noget at spise. Vi var såmænd ikke mindre interesserede i mad dengang, end vi er i dag – men vi havde MEGET færre penge. Jeg kan huske, at vi diskuterede, om vi skulle bruge penge på kød, men blev enige om, at det havde vi simpelt hen ikke råd til.
Ja, retteligt er det faktisk slet ikke Ullas pesto.
Det er ernærings- og husholdningsøkonom Lone Kjærs pesto.
Men det var Ulla – en af pigerne i min kortklub – der først så lyset, købte kogebogen, og præsenterede os andre for pestoen. Siden har den heddet “Ullas pesto”.
Kogebogen hedder “Sund på den fede måde”, hvilket var nok til, at jeg aldrig ville været kommet på at købe den, hvis ikke det var for Ulla. Titlen antyder – synes jeg – at det handler om en slankekur, og så ER jeg løbet hurtigt den anden vej.