Stort set hver eneste gang, jeg holder julefrokost for canastaklubben, er der et eller andet, jeg glemmer at fotografere.
Der er en masse mad, der skal laves, og ting, der skal klappe – og vi skal jo også spille kort. Desuden får man (jeg) noget at drikke, og så er det svært at holde det totale overblik.
I 2019 blev det pæresalaten, jeg glemte at forevige. Den var ellers god.
Her er endnu én af de der forholdsvis hurtige og enkle aftensmad (eller frokost) opskrifter fra De Danske Vægtkonsulenters bog fra 2012 ”Supersund fastfood”.
Og i dette tilfælde ER den formentlig rimelig sund og rimelig fedtfattig, for jeg har ikke ændret i opskriften…jo, jeg bruger lidt flere oliven, men det vælter nok ikke læsset.
For nogle uger siden prøvede jeg at lave sursød sovs, som jeg elskede som barn.
Det gør jeg åbenbart stadigvæk, for jeg syntes, det smagte himmelsk. Det mindede mig så også om den diskussion, vi altid havde derhjemme, når der vankede oksekød til middag – skulle det være med sursød sovs eller peberrodssovs?
Jeg elskede sursød sovs, da jeg var barn/teenager. Ikke den der kinesiske variant, men den danske til oksekød.
Min mor var virkelig god til at lave den, men af en eller anden grund fik vi oftere peberrodssovs til oksekødet, selv om jeg plagede. Jeg synes at erindre, at det var min far, der ville have peberrodssovs, men da jeg talte med ham i aftes i telefonen, sagde han, at han altid havde foretrukket sursød sovs. Hmmmm….