Jeg laver madplan hver uge.
Det har jeg gjort i mange år, og selv om flere af mine venner og veninder synes, at det er virkelig nørdet, så bliver jeg altså ved 🙂
For der er rigtigt mange gode grunde til at lave madplaner.
Jeg har ikke lagt nogen opskrifter på de sidste to dage. Dels har jeg været til klassisk koncert to aftener i træk, og dels havde jeg en katastrofe-bagedag, som fortjener glemsel frem for en opskrift her! Det skulle ellers have været et triumf-indslag, men…not.
Men i aften har jeg kastet mig over det butternut-græskar, jeg ikke kunne lade være med at købe, da jeg gik forbi det for fire-fem dage siden i Kvickly.
Retten går an som en vegetar hovedret, men skal nok have en salat og noget godt brød med. Den kan også fint være tilbehør til for eksempel grillet kylling eller en tørstegt hakkebøf.
Faktisk er den vel nærmest lidt kedeligt at se på – sådan en gratin, altså.
Men den her smager bare vildt godt. Jo, det passer! Sådan rigtigt åh-nej-jeg-er-kommet-til-at-spise-det-hele godt.
Aubergine-gratinen er den slags mad, der nærmest glider ned af sig selv. Men den er altså også “blød og beige” og kræver derfor et modspil – noget tilbehør, der har struktur, knaser og er grønt 🙂
En god grøn salat vil være fin – eller en hvidkåls-gulerodssalat – og selv om der er brødkrummer ovenpå, er godt, groft brød ikke helt tosset til.
Og hvis du enten slet ikke er til ost – eller er til Lillebror-ost, bamseboller og kødpølse (altså mad, der ikke smager af noget), skal du finde en anden opskrift.
En veninde skrev for nylig til mig, at det, hun havde mest brug for, var hjælp til at få brugt nogen helt specifikke grøntsager, som hun ikke syntes var nemme at få anvendt.
Aubergine var én af dem, hun ofte gav op overfor.
Jeg er rigtig glad for auberginer – og jeg synes, der er et væld af anvendelsesmuligheder. Så nu vil jeg i løbet af det næste par uger komme med tre-fire opskrifter, hvor auberginer indgår.
Jeg starter i aften med en marokkansk salat, en traditionel opskrift.
Den hedder på engelsk Four Flavour Salad. På dansk er det vel noget i retning af “salat med fire smage” – det lyder ikke ret godt, vel?