Alle indlæg af admin

Suppe er hyggemad

kyllesuppe
Billedet er fra oktober sidste år – og ikke særlig godt. Men jeg mistede en bunke fotos i forbindelse med at min computer brød sammen, og derfor er det det eneste foto, jeg har af suppe med quenelles….

En gang imellem tager jeg mig sammen, køber en god kylling hos Slagter Bertelsen, og koger hønsekødssuppe på den.

Det tager tid, men det er nemt. Det er sådan noget, det er hyggeligt at gå og gøre en søndag i oktober eller november, mens regnen siler ned udenfor og/eller det blæser en halv pelikan.

Og så har man den skønneste suppe til fryseren (der er til mere end ét måltid, når er man er alene!) – og man har en masse godt kogt kyllingekød, som man også kan fryse i poser til senere og måske bruge til for eksempel høns i tarteletter. Eller en wok-ret eller pasta-ret med kylling.

Læs videre Suppe er hyggemad

Når man kommer hjem og er træt…

tomattærte
Tomattærten er hurtig at smække sammen, hvis man har færdig butterdej i huset.

Da jeg låste mig ind af hoveddøren klokken 18.10 her til aften, var det efter 10 timers arbejde og en 25 minutters gåtur.

Så selv om jeg var sulten, havde jeg ikke lige lyst til at tilbringe timer i køkkenet.

Det er sjældent, at jeg har det sådan, fordi jeg slapper af i køkkenet, men jeg ved også, at når jeg er træt i hovedet, laver jeg fejl…og ganske rigtigt…!

Læs videre Når man kommer hjem og er træt…

Marokkansk kyllinge-klassiker

kylling b'stilla
Retten er marokkansk, stoffet og kopperne er syriske og tallerknen er fra det græske fastland 🙂

Jeg ledte efter en opskrift på noget marrokansk i tagine, så jeg kunne teste mine syltede citroner.

Men så faldt jeg over den her. Og glemte citronerne.

Opskriften er en Camilla Plum, og jeg har lavet den mange gange, også til gæster. Jeg er vild med den. Og den har den fordel, at man kan lave den dagen før og lune den i ovnen, når den skal serveres. Det bliver den ikke ringere af.

Læs videre Marokkansk kyllinge-klassiker

Café Aas udvider – og så lige en opskrift på caféens syltede rødløg

Jette Aas
Jette Aas foran hele det lejemål, der på fredag den 4. oktober åbner som én stor Cafe Aas.

Jeg er klar over, at mange af jer, der læser det her, enten aldrig har været i Holstebro eller kommer her sjældent.

Men nu er det altså her, jeg fast har haft mine rødder siden 1987, så ind imellem skriver jeg om ting, som har relevans for mig, men nok ikke for ”de udenbys” 🙂

Jeg kan dog love, at der til slut i denne artikel være en opskrift på de lækreste syltede rødløg, som er helt perfekte på koldt kød i en sandwich og som også er gode til ost. Og den kan alle bruge!

Læs videre Café Aas udvider – og så lige en opskrift på caféens syltede rødløg