Det øspis-regner.
Himlen er skummetsmælkshvid, og da jeg stak næsen ud på altanen, kunne jeg mærke, at det var koldt, ikke mindst fordi der blæser en kold vind.
Med andre ord er der ikke nogen tidlig dansk sommer at spore her midt i maj 2020.
Når jeg ikke piber så meget, som jeg kunne have gjort, skyldes det, at jeg nåede at få ladet ”rejse-depoterne” og solskins-hungeren op, inden verden gik i lockdown på grund af coronavirus.
Tærten her smager bare suverænt godt!
Ja, jeg blev da helt salig, da jeg smagte på den, efter den var kølet ned og kun en smule lun. Og så med flødeskum til…englesang!
Selvom der er marcipan og en del sukker i, giver de syrlige rabarber godt modspil og gør, at tærten ikke bliver kvalmt sød.
Jeg har før haft et müsli-projekt her på bloggen, hvor jeg testede fem müsli/granola-opskrifter for at finde den bedste. Jeg har også været igennem fire knækbrødsopskrifter og fem X biscotti/skorper/cantucci.
Nu har jeg besluttet mig for at kaste mig ud i bagels.
De to første opskrifter er dømt ude, men den tredje her er sådan set okay. De smager godt, og de er pæne. Men de er ikke – efter min mening – hævede og ”tykke” nok.
Så nu har jeg dels fået en opskrift af Lone Theils, dels fundet én i en bog om amerikanske culinariske specialiteter samt én i Nigella Lawsons ”Køkkenets gudinde”. De vil blive testet!
Her under coronakrisen (vi skriver nu den 3. maj, og jeg har siddet hjemme siden 12. marts) har jeg blandt andet brugt noget af tiden på at gennemgå min rodede notesbog med opskrifter, jeg enten aldrig har prøvet, men bare har gemt, eller opskrifter, som jeg har fået fra andre efter at have spist maden/kagen hos dem.
Dette er én af sidstnævnte.
Jeg ved, at det er min veninde i København, Sørine, der har lavet retten mig, for det står der. jeg formoder, der var i 2009, enten før eller efter vi var i Rajestan sammen. Og jeg ved, at jeg har lavet den én gang siden – i oktober 2010 – for der er dato på mine egne noter til opskrifter.