Her i en coronatid får jeg bagt mere, end jeg plejer.
Noget skal man jo fylde tiden ud med.
Faktisk må jeg indrømme, at jeg – i modsætning til alle dem, jeg læser om på Facebook, der er ved at dø af at være tvunget til at blive hjemme – nyder det ret meget. Selvfølgelig under forudsætning af, at hverken jeg selv eller min familie bliver syge.
Jeg har altid godt kunnet lide mit eget selskab, og jeg keder mig så godt som aldrig.
I skrivende stund er det sommer, grænsende til sensommer. Og derfor er det faktisk slet ikke sæson for dette tilbehør.
Men jeg har længe tænkt, at jeg skulle huske at skrive opskrfiten ind her, hvor jeg kan finde det igen, fordi tilbehøret er så godt i efterår/vintersæsonen.
Da jeg for nylig var til fest med gamle venner og studiekammerater, spurgte en af kvinderne mig, hvad der egentlig var på den bruschetta, som jeg på et tidspunkt havde lagt et foto af på Facebook?
Det kunne jeg overhovedet ikke huske!
Jeg kunne svagt huske foto’et, men slet ikke opskriften.
Min hukommelse er som en stormasket si. I øjeblikket kører Facebook en ny “service”, hvor man hver dag kan vælge at se, hvad man har skrevet og posted på Facebook samme dag de forgående år. Jeg har været på Facebook i otte år, så der er altså minder fra otte år tilbage – og nogle gange kan jeg slet ikke forstå, at det er mig, der har skrevet det, der står! Jeg kan hverken huske den begivenhed, der omtales, eller forstå at det er mine formuleringer…. det er lidt foruroligende.
Nå, men for nu at vende tilbage til Nina, som hun hedder, hende der spurgte på opskriften, så sagde hun, at hun var blevet sulten af at se på billedet og gerne selv ville prøve at lave bruschettaen. Det var da en mad-kompliment, der var til at føle på, så da jeg i går ved et tilfælde faktisk faldt over opskriften, gik jeg også på jagt efter billedet. For nu skulle det på bloggen.
Jeg har lavet så meget om på originalopskriften, at jeg godt kan kalde den “min”. Ændringerne har jeg skrevet ind i bogen med kuglepen – noget, jeg ofte gør (og i øvrigt har gjort i henved 20 år ved alle de opskrifter, jeg har prøvet) og som jeg er glad for, set i lyset af den svigtende hukommelse!
(1 person)
2 skiver groft godt brød (eller et lille grovflute fra bageren)
1-2 fed hvidløg
100-150 gram rød peberfrugt
100 gram aubergine
100 gram squash
50 gram gedeost (eller mere, hvis du elsker gedeost!)
frisk timian
salt, peber
olivenolie
balsamico
Rist brødet let og gnid det med overskårent fed hvidløg (se note 1).
Grøntsagerne skives. De kan grilles på en havegrill, men sådan én har jeg ikke, så jeg bagte dem i ovnen. Det reducerer også fedtindholdet, eftersom man er nødt til at pensle grøntsagerne med olie, hvis man vil grille dem. Det behøver man ikke i ovnen. Jeg gav dem cirka 20 minutter ved 200 grader.
Pil skindet af peberfrugten. Det er lidt noget bøvl, når skindet ikke er grillet sort, men det er nødvendigt og går med en lille skarp kniv.
Læg grøntsagerne på brødet sammen med gedeost og timian. Krydr med salt og peber og dryp med god olivenolie og ditto balsamico.
Note 1: Det ristede brød er ru og tager derfor godt imod hvidløget – sådan et hvidløgsbrød smager dejligt til mange ting.
Nå, men forleden til den der grillfest, medbragte jeg også mit super-grillfest-brød, som jeg før lavet med stor succes.
Når jeg skriver ”lavet”, mener jeg det i ordets aller ”løseste” betydning. For faktisk har jeg købt det flutes, der ligger til grund for successen….