Jeg har flere gange før skrevet, at jeg er vild med halloumi – lidt mærkeligt måske, for meget smager osten jo ikke af. Men det er mere konsistensen, der, især når osten er blevet grillet/ristet udvendig, er så dejlig.
Her er en lækker, sommerlig salat, som kom til anvendelse forleden, fordi jeg havde en halv blok halloumi-type ost, der skulle bruges.
Den her ret smager så godt, at jeg var lige ved at tude, da jeg smed det, jeg ikke kunne spise, i skraldespanden.
Jeg HADER at smide god mad ud, men jeg skulle være væk i tre dage, og så længe kan en rest altså ikke holde sig i køleskabet. Og denne ret kan heller ikke fryses. Så det var ned i affaldsposen med det.
Jeg overvejede faktisk at forsøge at spise det hele, men én ting jeg da har lært i forbindelse med vægttab, og det er, at man ikke skal være sin egen skraldespand! Læs videre Laksebulgur med limeyoghurt
Tørrede bønner er en af de ingredienser, der skiller vandene. Mange synes, tørrede bælgfrugter (bønner, linser og ærter) er “uinteressante”, har en træls konsistens, er svære at spise o.s.v.
Det er synd, for de er rige på protein og fattige på fedt. I 100 gram hvide bønner er der for eksempel 264 kalorier, 21,6 procent fibre og 22,2 procent protein.
“Problemet” med bælgfrugter er, at de stimulerer dannelsen af luft i maven – især hvis ikke man er vant til at spise dem. Med andre ord så kommer man til at prutte. Men der er dog diverse tiltag, der kan begrænse prutteriet, ud over den langsigtede med at vænne sig til at spise dem et par gange om ugen.
Det her er virkelig hurtig mad – og lækkert, hvis altså man kan lide blåskimmelost.
Det kan jeg. I den grad. Roquefort, Gorgonzola, Stilton, Dorset Blue og de danske; jeg kan lide dem alle.
Min far er egentlig uddannet mejerist, og så blev han “ostemester”. Der var aldrig nogen, der fortalte mig, da jeg var barn, at jeg nok ikke kunne lide blåskimmelost – eller at det blå var mug. Ingen sagde, at det var ulækkert. Så jeg voksede op med ost, alle mulige slags ost, som en del af kosten, og lærte at kunne lide dem. Da jeg var en otte-ti år, var indbegrebet af en dag hjemme fra skole på grund af forkølelse eller lignende, at jeg fik mors hjemmebagte franskbrød med roquefort og en kop te med mælk. Det var fantastisk. Syntes jeg altså.
Da jeg blev voksen, opdagede jeg, at rigtigt mange ikke kan lide blåskimmelost. Det gælder også mennesker, der ellers med glæde spiser ost. Blåskimmelost er ostenes svar på rosenkål i kålverdenen. Den er lagt for had.