“Har du en ide til, hvad vi kan servere som hovedret?” spurgte min veninde i en mail op til Lillenytårsaften. Vi tre kvinder skulle stå for hovedretten, mens mændene tog sig af forret, dessert og boblevand.
Men nej, mit hoved var tomt for ideer. Vi har tidligere blandt andet fået beuf bourgogne, culotte med ovnstegte rodfrugter, rådyrkølle og coq au vin. Så det skulle gerne være noget andet. Men jeg var blank.
Jeg er vist kommet ind i en stime af “mad fra dengang, jeg var barn”. Noget af det er mad, som jeg ikke har fået, siden min farmor døde for 30 år siden – som for eksempel de hjemmelavede kød og melboller til oksekødssuppen forleden. Andre ting er noget, jeg ikke har fået siden min mor døde for seks år siden – som for eksempel æbleflæsk på rugbrød.
Jeg skrev her på bloggen i sidste uge om, at jeg var vågnet midt om natten med en glubende lyst til suppe med melboller!
Jo, jeg havde drømt, at jeg sad i et stort køkken i et gammelt træhus, indviklet i et tæppe, fordi det var koldt. Ud af vinduet kunne jeg se klipper og hav. Der var ikke sne, men det var helt klart efterår/vinter. Ved komfuret, med ryggen til mig, stod en mand og var ved at lave oksekødssuppe med kød- og melboller til mig…
I weekenden havde jeg besøg af min veninde Ulla, som jeg har kendt, siden vi løb ind i hinanden på Journalisthøjskolen i Aarhus i februar 1983.
Ulla arbejder i København og bor lige udenfor hovedstaden, så det er lidt af en køretur herover til Vestjylland, især fordi hun havde haft en aftenvagt, der strækker sig ud på de små timer, lige op til lørdagen. Så jeg tænkte, at når hun ankom ud på eftermiddagen lørdag, skulle hun da have kaffe og kage.