Tag-arkiv: fløde

Linguine med jomfruhummer og sommergrønt

Pasta med vermouth-fløde-sauce med masser af grøntsager og jomfruhummerhaler.

En af fordelene ved at bo her ude vest på er, at man (hvis ellers man er rimeligt social og kommer lidt omkring) altid kender mindst én jæger – eller kender én, der kender én – og mindst én, der har en god kontakt til en fisker.

Det er heller ikke usædvanligt at kende én, der skal skaffe dejlige landæg, ænder, godt lam, nye kartofler, jordbær og andre bær, hasselnødder, valnødder o.s.v.

Maden er lige udenfor døren.

Læs videre Linguine med jomfruhummer og sommergrønt

Aperol Cheesecake

Kagen smager dejligt friskt – men er fyldt med kalorier…

For nogle måneder siden – under al det her corona-shit – sendte veninde Jette mig denne opskrift, som er fra Bo Bedre. ”Var det ikke noget?” spurgte hun.

Jeg var godt i gang med at fordrive lockdown-tiden med at teste forskellige kager – og Jette og jeg har noget med Aperol.

I maj 2013 var vi til Douzelagemøde i vores italienske samarbejdsby, smukke Bellagio (efter en noget nervepirrende omgang bjergkørsel i lejebil fra Bergamo) – og vi lagde straks mærke til, at mange mennesker på caféerne sad med en stærkt orangefarvet drink ud på eftermiddagen.

Det måtte vi da også prøve – og så faldt vi fuldstændig for Aperol Spritz. Så meget at vi vel hjemme igen introducerede den for canastaklubben, der også var begejstrede.

Læs videre Aperol Cheesecake

Farserede tomater

De farserede tomater smagte rigtigt dejligt – og sovsen var da helt fantastisk 🙂

Opskriften her stammer fra en bog, som jeg havde glemt, at jeg havde.

Det er ikke usædvanligt i mit hjem, hvor bøger fylder det meste.

Jeg fandt bogen, da jeg ledte efter en opskrift på en tomattærte (jeg havde fået købt lidt for mange tomater, og  jeg spiser dem ikke rå, kun cherrytomater, så jeg skulle jo finde på noget) – og så fik jeg i stedet lyst til denne her ret.

Læs videre Farserede tomater

Cremet byg med persille og porrer

Det er ikke hakkebøffen, man skal kigge på her - et er faktisk tilbehøret, der er i centrum :-)
Det er ikke hakkebøffen, man skal kigge på her – et er faktisk tilbehøret, der er i centrum 🙂

 

I skrivende stund er det sommer, grænsende til sensommer. Og derfor er det faktisk slet ikke sæson for dette tilbehør.

Men jeg har længe tænkt, at jeg skulle huske at skrive opskrfiten ind her, hvor jeg kan finde det igen, fordi tilbehøret er så godt i efterår/vintersæsonen.

Læs videre Cremet byg med persille og porrer