Tag-arkiv: morgenmad

Mysli (2) – blomstergranola fra Green Kitchen Stories

Blomstergranola
Blomstergranola.

Der var ikke meget, jeg magtede søndag – led for anden dag i træk efter en alt for festlig fredag aften og nat med kollegerne! Men jeg fik dog lavet mysli – og prøvesmagt den.

Dette er den anden mysli-version, jeg tester, og som jeg også skrev til den første, så er der ikke rigtig nogen forskel på mysli og granola i dag. Men denne her ville faktisk oprindeligt også have kvalificeret sig til at være en granola. En sådan – det er et amerikansk fænomen – er nemlig, i modsætning til den europæiske mysli, både ristet og tilsat en form for sødestof, her ahornsirup.

En ting, der gør ægteparret David Frenkiel & Luise Vindahls mysli speciel – og meget smuk – er tilsætningen af spiselige blomster. Læs videre Mysli (2) – blomstergranola fra Green Kitchen Stories

Müsli (1) – Sandras nemme version

sandras müsli
Sandra Puglieses lækre, nemme og hurtige citrusmüsli.

Hver morgen, år ud og år ind, spiser jeg 125 ml A38, Thiese tykmælk eller lignende.

Vanen stammer fra dengang, jeg var på kur hos Vægtkonsulenterne – indtil da havde jeg faktisk spist ristet brød med smør og drukket kaffe om morgenen. Men det er så ni-ti år siden nu.

Jeg varierer morgenmadsseancen – nogle gange kommer jeg mandler, græskarkerner, tranebær, gojibær eller frugt på – helst banan, men hvis jeg tilfældigvis har klementiner, appelsiner eller et æble, ryger de på mælkeproduktet. Og nej, jeg har ikke overvejet at spise skyr.

Læs videre Müsli (1) – Sandras nemme version

Speltgrød med bær og mandler

speltgrød med bær
Speltgrød med bær, mandler og honning.

Januar er en træls måned, synes jeg.

Bortset fra at jeg har fødselsdag i januar, er der virkelig ikke meget andet formildende at komme op med. Og i år er der ikke engang sne til at lyse op. Og jeg står heller ikke foran at skulle rejse ud til eksotiske, solbeskinnede himmelstrøg. Jeg må tage til takke med Danmark (som jeg holder af i alle andre måneder end januar og februar) – og det bare regner og er gråt.

Ud over det sædvanlige januar-mismod og længslen efter længere, lysere dage, kommer de økonomiske trivialiteter også væltende. Et jule-overforbrug i december kombineret med en bunke januar-regninger fik mig til at beklage mig på Facebook. En kollega skrev, at så måtte jeg jo tage nogle grød-dage – og en anden kollega foreslog, at jeg slog to fluer med ét smæk og lavede et decideret grød-tema her på bloggen…

Læs videre Speltgrød med bær og mandler

Morgenmad i København

morgenmad på ipsens
Lad være med at spise morgenmad på hotellet – snup en af de mange caféer, der tilbyder morgenmad, for eksempel (som her) Ipsen & Co.

Det er efterhånden blevet ganske almindeligt – også i Danmark – at prisen på en hotelovernatning ikke inkluderer morgenmad.

Først gang jeg var ude for det, var i New York for otte år siden, og dengang var jeg forbløffet. Jeg troede da altid, man fik sin morgenmad på hotellet. Men nix. Så vi indarbejdede en rutine med, at den der var først færdig på badeværelset (vi var tre veninder, der rejste sammen og delte værelse), løb ned efter coffee-to-go, så vi havde noget at starte på, inden vi gik ud for at finde et sted at stille sulten.

Læs videre Morgenmad i København