Tag-arkiv: valnødder

Rødbedepasta med smørstegte jordskokker

rødbedepasta med jordskokker
Rødbedepasta med smørstegte jordskokker.

Jeg har ellers en god samling kvalitetsmaskiner i mit køkken, men jeg har aldrig fået investeret i en af de der seje juicemaskiner (de dyre af slagsen), der kan presse saft ud af selv den mest genstridige rodfrugt. Sådan en gad jeg ellers godt have.

Jeg er ligeglad med dem, der kun kan presse de nemme frugter. Jeg kan godt finde ud af presse appelsiner til juice på en ganske almindelig gammeldags plastikdims, du ved; en af dem, man presser den halve appelsin ned over med håndkraft. Men jeg kan altså ikke vride saft ud af rødbeder. Ikke uden at svine over det hele i hvert fald, for så skulle jeg rive rå rødbeder og forsøge at presse en 1 dl saft ud af det. Nej tak.

Derfor er pastaen i denne opskrift sådan orangerød….

Læs videre Rødbedepasta med smørstegte jordskokker

Mysli (3) – Peace, love and granola

Peace, love and granola
Peace, love and granola.

Så fik jeg lavet mysli-version 3 (som altså er en granola, idet den er ristet), og indtil videre tror jeg faktisk, at det er den af de tre, jeg har prøvet, som jeg bedst kan lide. Men de er nu alle tre lækre.

Hvorfor skal man så lave sin egen mysli/granola?

Jamen, det behøver man da bestemt heller ikke, selv om det er både let og hyggeligt at lave. Men hvis man holder af morgenmadsprodukter – de fleste børn elsker dem – er det nu godt at være opmærksom på, hvor meget sukker, der egentlig er i de produkter, man køber. Læs videre Mysli (3) – Peace, love and granola

Mysli (2) – blomstergranola fra Green Kitchen Stories

Blomstergranola
Blomstergranola.

Der var ikke meget, jeg magtede søndag – led for anden dag i træk efter en alt for festlig fredag aften og nat med kollegerne! Men jeg fik dog lavet mysli – og prøvesmagt den.

Dette er den anden mysli-version, jeg tester, og som jeg også skrev til den første, så er der ikke rigtig nogen forskel på mysli og granola i dag. Men denne her ville faktisk oprindeligt også have kvalificeret sig til at være en granola. En sådan – det er et amerikansk fænomen – er nemlig, i modsætning til den europæiske mysli, både ristet og tilsat en form for sødestof, her ahornsirup.

En ting, der gør ægteparret David Frenkiel & Luise Vindahls mysli speciel – og meget smuk – er tilsætningen af spiselige blomster. Læs videre Mysli (2) – blomstergranola fra Green Kitchen Stories

Lun pastasalat med blå ost

lun pastasalat
Lun pastasalat.

Det her er virkelig hurtig mad – og lækkert, hvis altså man kan lide blåskimmelost.

Det kan jeg. I den grad. Roquefort, Gorgonzola, Stilton, Dorset Blue og de danske; jeg kan lide dem alle.

Min far er egentlig uddannet mejerist, og så blev han “ostemester”. Der var aldrig nogen, der fortalte mig, da jeg var barn, at jeg nok ikke kunne lide blåskimmelost – eller at det blå var mug. Ingen sagde, at det var ulækkert. Så jeg voksede op med ost, alle mulige slags ost, som en del af kosten, og lærte at kunne lide dem. Da jeg var en otte-ti år, var indbegrebet af en dag hjemme fra skole på grund af forkølelse eller lignende, at jeg fik mors hjemmebagte franskbrød med roquefort og en kop te med mælk. Det var fantastisk. Syntes jeg altså.

Da jeg blev voksen, opdagede jeg, at rigtigt mange ikke kan lide blåskimmelost. Det gælder også mennesker, der ellers med glæde spiser ost. Blåskimmelost er ostenes svar på rosenkål i kålverdenen. Den er lagt for had.

Læs videre Lun pastasalat med blå ost