Alle indlæg af admin

Rabarber-shake

14. juni 2015 admin Skriv en kommentar

Let rosenduftende rabarber-yoghurt-shake.

Min far gider ikke rigtig bruge alle sine mange, mange rabarber.

Han gider godt spise dem, når andre tilbereder dem, men ellers får de bare lov til at stå og brede sig og blive enormt store bag carporten.

Så som regel tager jeg et par poser rabarber med hjem, når jeg besøger ham i sæsonen.

Og med alle de rabarber i fryseren opstår naturligvis spørgsmålet; “hvad pokker skal jeg bruge dem til?”, for jeg kan altså ikke spise al den rabarberkompot, og selvom rabarberkage er skøn, er der også grænser for, hvor mange gange jeg har lyst til at lave sådan en i løbet af forår og sommer.

Så jeg er altid på udkig efter nye opskrifter på det, jeg får rigelig af hen over forår, sommer og sensommer, nemlig rabarber, jordbær og hindbær.

Forleden sad jeg så og rodede rundt i avisen New York Times Cooking-sektion med opskrifter. Det ville være noget mere imponerede, hvis jeg kunne skrive, at jeg læser den berømte avis’ politiske analyser, reportager og dybdeborende journalistik. Men det gør jeg så ikke. Jeg læser deres mad- og rejseartikler 🙂

Men der havde de så en hel rabarber-afdeling. Og der fandt jeg den sjove rabarbershake.

Man kunne vel egentlig godt spise/drikke den som en sen morgenmad - eller som erstatning for frokost. Eller er det mon en dessert? — Man kunne vel egentlig godt spise/drikke den som en sen morgenmad – eller som erstatning for frokost. Eller er det mon en dessert?

Der lidt arbejde i det, eftersom man først skal lave en rabarberkompot, men det er det værd. Den er lækker, ret mættende og lidt eksotisk. Det skyldes rosenvandet, som er en spøjs ting. Rosenvand bliver brugt i arabisk madlavning – og i iransk – mest til desserter og kager. Det kan være temmelig kvalmende – dens “søster” appelsinblomstvand er noget nemmere at klare i større mængder – men hvis man bruger det med måde, er rosenvand romantisk, giver en fint parfumeret duft og meget tøset på den søde måde.

Man kan selvfølgelig udelade det, men jeg synes, du skal prøve. Man kan købe det hos købmænd/grønthandlere fra Mellemøsten. Det er helt klar, som regel i en glasflaske og ikke ret dyrt.

Rabarbershake

(2-3 portioner)

250 gram rabarber, skåret i stykker

5 spsk honning + måske mere til at smage til med

300 ml græsk yoghurt

en håndfuld isterninger

rosenvand (jeg vil sige 1 tsk til denne portion – opskriften siger “en sjat”!)

Pistacienødder, finthakkede

Rør rabarberstykker, honning og 2 spsk vand sammen i en mediumstor gryde. Bring det i kog, skru ned for varmen og lad det simre, mens du rører af og til, i cirka 6-8 minutter. Rabarberne skal være nærmest “smeltede” og ligne marmelade. Lad det køle af. (se note 1)

Kom rabarberkompot, yoghurt, isterning og rosenvand (vær nu forsigtig, du kan altid tilsætte mere senere, hvis du synes!) i en blender (se note 2). Blend indtil det er glat.

Smag til – måske skal der mere honning eller rosenvand i.

Kom i to-tre glas (alt efter hvor meget I mener, I kan spise/drikke) og drys med hakkede pistacienødder. (Se note 3)

(opskriften er af Melissa Clark og har været bragt i New York Times Cooking)

Note 1: Man kan lave rabarberkompotten i op til en uge inden man skal bruge den.

Note 2: Vær sikker på at din blender kan klare isterninger.

Note 3: Ifølge NYT indeholder 1 portion (det halve af ovenstående opskrift) 371 kalorier og 11 gram fedt. Det er ikke helt slemt. Men heller ikke noget, man skal drikke i spandevis 🙂

Jeg har ikke nogen udpræget sød tand, men jeg kunne rigtigt godt lide den. Jeg kom så heller ikke ekstra honning i.

Artikel, Opskrifter

Bruschetta med grillede grøntsager og gedeost

14. juni 2015 admin Skriv en kommentar

Nem og dejlig sommermad - passer lige til et koldt glas hvidvin :-) — Nem og dejlig sommermad – passer lige til et koldt glas hvidvin 🙂

Da jeg for nylig var til fest med gamle venner og studiekammerater, spurgte en af kvinderne mig, hvad der egentlig var på den bruschetta, som jeg på et tidspunkt havde lagt et foto af på Facebook?

Det kunne jeg overhovedet ikke huske!

Jeg kunne svagt huske foto’et, men slet ikke opskriften.

Min hukommelse er som en stormasket si. I øjeblikket kører Facebook en ny “service”, hvor man hver dag kan vælge at se, hvad man har skrevet og posted på Facebook samme dag de forgående år. Jeg har været på Facebook i otte år, så der er altså minder fra otte år tilbage – og nogle gange kan jeg slet ikke forstå, at det er mig, der har skrevet det, der står! Jeg kan hverken huske den begivenhed, der omtales, eller forstå at det er mine formuleringer…. det er lidt foruroligende.

Nå, men for nu at vende tilbage til Nina, som hun hedder, hende der spurgte på opskriften, så sagde hun, at hun var blevet sulten af at se på billedet og gerne selv ville prøve at lave bruschettaen. Det var da en mad-kompliment, der var til at føle på, så da jeg i går ved et tilfælde faktisk faldt over opskriften, gik jeg også på jagt efter billedet. For nu skulle det på bloggen.

Jeg har lavet så meget om på originalopskriften, at jeg godt kan kalde den “min”. Ændringerne har jeg skrevet ind i bogen med kuglepen – noget, jeg ofte gør (og i øvrigt har gjort i henved 20 år ved alle de opskrifter, jeg har prøvet) og som jeg er glad for, set i lyset af den svigtende hukommelse!

Bruschetta med grillede grøntsager og gedeost

(1 person)

2 skiver groft godt brød (eller et lille grovflute fra bageren)

1-2 fed hvidløg

100-150 gram rød peberfrugt

100 gram aubergine

100 gram squash

50 gram gedeost (eller mere, hvis du elsker gedeost!)

frisk timian

salt, peber

olivenolie

balsamico

Rist brødet let og gnid det med overskårent fed hvidløg (se note 1).

Grøntsagerne skives. De kan grilles på en havegrill, men sådan én har jeg ikke, så jeg bagte dem i ovnen. Det reducerer også fedtindholdet, eftersom man er nødt til at pensle grøntsagerne med olie, hvis man vil grille dem. Det behøver man ikke i ovnen. Jeg gav dem cirka 20 minutter ved 200 grader.

Pil skindet af peberfrugten. Det er lidt noget bøvl, når skindet ikke er grillet sort, men det er nødvendigt og går med en lille skarp kniv.

Læg grøntsagerne på brødet sammen med gedeost og timian. Krydr med salt og peber og dryp med god olivenolie og ditto balsamico.

Note 1: Det ristede brød er ru og tager derfor godt imod hvidløget – sådan et hvidløgsbrød smager dejligt til mange ting.

Artikel, Opskrifter

Krydret linsesalat med rejer og mynte-yoghurt dressing

13. juni 2015 admin Skriv en kommentar

Dejlig mættende ret med rejer, linser og indiske krydderier.

Jeg bliver med jævne mellemrum totalt optaget af en kogebog – det kan være en helt ny, jeg har fået, eller det kan være en gammel, jeg har genopdaget.

Sidste år i september, lige inden min blog her blev hacket for første gang og måtte lukkes ned, havde jeg genfundet en gammel favorit, Bill Grangers “Sydney Food”. Jeg nåede at få afprøvet et par opskrifter og få dem lagt på bloggen – men der var også et par stykker, som jeg aldrig fik skrevet ind, inden bloggen lukkede.

Blandt andet denne lækre, krydrede ret med rejer, som sagtens kan gå som sommermad. Derfor skriver jeg den ind nu – jeg tog billeder af retten sidste år, så dem har jeg jo 🙂

Krydringen gør det lidt svært at sætte vin til. Men øl er rigtigt godt !

Bill Granger skriver om retten, at han har ladet sig inspirere af indisk mad, og det er da også indiske krydderier, der giver en varm, ikke stærk, men eksotisk, krydret smag til salaten.

Og yoghurtdressingen kunne faktisk drikkes som en lassi (en yoghurtdrik, som indere holder meget af), hvis man udelod fiskesaucen og tyndede den op med en smule vand.

Krydret linsesalat med rejer og mynte-yoghurt dressing

(4 personer)

185 gram puylinser (se note 1)

60 gram forårsløg i tynde skiver

1,25 dl olivenolie

2 spsk rødvinseddike

1 grøn chili, finthakket

havsalt

friskkværnet peber

1 tsk stødt koriander

1 tsk stødt spidskommen

40 gram korianderblade (frisk koriander)

1 tsk gurkemeje (se note 2)

20 rå store rejer, pillede, men med halen intakt og med den sorte tarmstreng fjernet (se note 3)

Til servering:

75-100 gram babyspinat, skyllet

100 gram blancherede grønne bønner (se note 4)

mynte-yoghurt-dressing (se opskrift nedenfor)

Kom linserne og 2,5 dl vand i en mediumstor gryde og bring det i kog. Skru ned for varmen og lad det simre i 15 minutter. Hæld vandet fra linserne.

Kom de varme linser, forårsløg, 4 spsk af olivenolien, rødvinseddike, chili, salt, peber, stødt koriander, spidskommen og frisk koriander i en skål og bland det sammen. Sæt til side.

Kom den resterende olivenolie, gurkemeje samt salt og peber i en anden skål og blandet. Kom rejerne ned i skålen og rør lidt rundt, så de bliver dækket af olie.

Varm en slip-let pande op over høj varme et par minutter. Tilsæt rejerne og steg dem til de er lyserøde, mens du ryster panden ind imellem.

Del linserne mellem fire tallerkner, kom babyspinat-blade ovenpå sammen med de blancherede grønne bønner og rejerne. Slut af med at dryppe yoghurtdressingen hen over.

Note 1: De grønne linser, som er mærket Puy linser, smager bare bedst. Sådan er det. De er toppen. Men…nu skal man jo heller ikke blive fanatisk 🙂 Urtekram har nogle ganske glimrende grønne linser, som de kalder “Delikatesselinser”. De kan fås i større supermarkeder.

Note 2: Bill Granger slår et slag for at man bruger frisk gurkemeje, som man river i retten. Jeg har endnu til gode at se frisk gurkemeje i Danmark, så jeg har lavet det om til stødt gurkemeje. Det fungerer fint. Men hvis du har en god etnisk grønthandler, der fører den friske variant (den ligner en ingefærknold lidt), så prøv endelig.

Note 3: De grønlandske rejer er MSC-mærkede og dermed bæredygtige. Men det er jo altså ikke kæmperejer. Der findes tigerrejer, man kan spise uden dårlig samvittighed. En del af dem kommer fra Vietnam og er mærket med et turkis logo fra Aquaculture Stewardship Council (ASC). En ASC-certificering viser, at rejerne er ansvarligt produceret og kan spores gennem hele varekæden fra opdræt til køledisk samt, at der er taget et socialt ansvar for ansatte og lokalsamfundet. Verdensnaturfonden (WWF) kæmper for at udbrede kendskabet til mærkningen, men desværre er der ikke så mange danskere, der kender til den endnu.

Note 4: At blanchere er at sænke grønsager i kogende vand i ganske kort tid – fra 30 sekunder til et par minutter alt efter størrelse. Herefter overhældes grønsagerne med iskoldt vand og dryppes af. Fordelen er, at farve, sprødhed og vitaminer bevares bedre end ved at koge grønsagerne møre. Bønner (både friske og tørrede) indeholder giftstoffet lektin og SKAL have et opkog, inden man serverer dem. Ellers kan de give diarré, kvalme og opkastning.

Mynte-yoghurt-dressing

250 ml yoghurt

2 spsk lime-saft

2 tsk fiskesauce

4 spsk hakket frisk mynte

Bland alle ingredienser i en skål.

(Opskrifterne er fra “Sydney Food” af Bill Granger, Murdoch Books, 2000)

Sommermad - der faktisk går glimrende året rundt :-) — Sommermad – der faktisk går glimrende året rundt 🙂

Artikel, Opskrifter

Skal du ha’ lam til påske?

11. juni 2015 admin Skriv en kommentar

En lille fin lammekølle klar til at blive sat i ovnen.

Påsken er lammetid og køber man en god dansk lammekølle hos sin slagter, kan man godt glemme al snak om ”smagen af uld” – det er superlækkert kød.

Min families forhold til lammekød er en anelse anstrengt. Faktisk er ”forholdet” nærmest ikke-eksisterende. Jeg kan i hvert fald ikke huske, at jeg nogensinde som barn eller ung fik serveret lam derhjemme.

Det var først, da jeg kom i praktik på Dagbladet som 21-årig, at jeg fik en veninde i Holstebro, der kunne stege en lammekølle, så englene synger. Senere har jeg også fundet ud af, at jeg kan lide hakket lammekød og lam i tern i gryderetter.

Køllen er i ovnen, hvor den skal stå længe og blive godt og grundigt mør.

Skabt til påske

Min familie mener dog fortsat, at lam er bedst, når de hopper levende rundt ude på markerne.

Så da slagter Jens Bertelsen spurgte mig hen over disken, om jeg så skulle have lam til påske i år, var svaret kort og godt nej.

”Uh, det er ellers en skam. Det er lige sæson. De gode danske lam bliver jo skabt lige præcis til påske,” mente Jens Bertelsen og hev en brochure frem om ”Limfjordskød” ved slagter Thøgersen fra Mors. Det er fra ham, Bertelsen i Holstebro får sit kvalitetslammekød – også noget der er økologisk.

Faktisk har jeg aldrig selv stegt en lammekølle. Det tænkte jeg lidt over og besluttede så at invitere min søster på lamme-middag for at bevise, at det kan smage godt.

Jeg kan lige nævne, at min far ringede under middagen, og min søster fortalte ham, at ”det smager jo rigtigt godt. Slet ikke som jeg troede, at lam ville smage”. Og jo tak, hun ville gerne have nogle skiver kølle med hjem til dagen derpå.

Nu skal den så skæres for. Det kan godt være svært, når den er så mør. Kødet falder fra benet.

Find opskrifterne

Jeg havde hentet en udbenet og snøret, fin lille kølle på 1,7 kilo hos slagter Bertelsen. Benet fulgte med, så man kunne bruge det til kraft, hvis man ville lave sovs. Det ville jeg så ikke. Jeg synes, at lammekølle hører sammen med flødekartofler. Man kan naturligvis også vælge noget mere moderne, som for eksempel en bønnesalat (her tænker jeg ikke på grønne bønner, selv om de også går fint som tilbehør, men på de tørrede af slagsen) eller lave græske citronkartofler til.

Hvis man ikke ved, hvordan man laver flødekartofler, kan man finde en opskrift her på bloggen ved at skrive flødekartofler i søgefeltet. Man kan også finde en bønnesalat, en tomatcouscous med feta (som går rigtigt fint til lam) eller for eksempel helt klassiske hasselbackkartofler.

Jeg fandt en opskrift på karamelliserede gulerødder i et hæfte, ”forår på tallerkenen”, som Jens Bertelsen stak mig, og dem lavede jeg også. De var supergode – og ville have været endnu bedre med små forårsspæde gulerødder, men sådan nogen har Kvickly altså ikke endnu.

Jeg kombinerede venindens opskrift med én, jeg havde fra nettet, og fik nedenstående ud af det. Ideen er, at alt fedtet smelter fra, og kødet bliver så mørt og gennemstegt, at det nærmest falder fra hinanden. Jeg skal gøre opmærksom på, at der vil være nogen, som mener, at det er en forbrydelse at gennemstege lam så totalt. De vil gerne have, at lammekølleskiverne er svagt rosa i centrum.

Lam, flødekartofler og karamelliserede gulerødder. Og så en god rødvin til :-) Dejlig påskemad. — Lam, flødekartofler og karamelliserede gulerødder. Og så en god rødvin til 🙂 Dejlig påskemad.

Lammekølle

1 styk lammekølle på cirka 1,7 kilo (der er rigeligt til 4 personer)

Olivenolie

Rosmarin

Hvidløg (cirka 5-6 fed)

Salt og peber

Bed slagteren om at udbene, ridse og snøre køllen.

Læg køllen i et passende ildfast fad. Gnid køllen med groft salt og peber.

Stik rosmarinkviste (jeg brugte tre store, kraftige kviste) og halverede fed hvidløg ind under snørerne eller ned i ridserne, hvis de er dybe nok. Dryp godt med olivenolie over.

Sæt køllen i ovnen ved 220 grader i 20 minutter. Skru derefter ned til 170-180 grader og steg yderligere 2 timer og 40 minutter. Tag køllen ud og lad den lige hvile med et viskestykke løst lagt over i 10 minutter.

Skær så pæne skiver.

Karamelliserede gulerødder

12 små gulerødder (eller 4 store halverede på langs)

2 spsk rørsukker

50 gram smør

Smelt sukkeret på panden. Når der er flydende, tilsættes smørret. Lad det bruse op og kom så gulerødderne på panden. Vend dem rundt af og til og det bruse op og kom så gulerødderne på panden. Vend dem rundt og lad dem karamellisere i fire til seks minutter.

(ovenstående har været bragt som artikel i ugeavisen Holstebro Onsdag i april 2015)