Faktisk har jeg aldrig været i Pakistan, så jeg ved ikke, hvordan der dufter. Men jeg formoder, at maden dufter nogenlunde som i det nordlige Indien – det vil sige; umanerligt dejligt 🙂
Oven på julen havde jeg lyst til noget andet end fedt, svinekød og and. Så blev det til ris med lam – og en hulens masse krydderier. Det kan varmt anbefales.
Det lyder så fint, risalamande, og navnet kommer skam også af det franske riz à l’amande, som slet og ret betyder ris med mandler.
Men det er nu ikke nogen fin, fransk dessert. Risalamande blev formentlig opfundet i Danmark i slutningen af 1800-tallet, og fra omkring 1900 blev risalamande med kirsebærsauce tradition i danske borgerhjem, og risengrøden forsvandt ud af julemiddagen i de kredse
Denne italienske klassiker serverede jeg som den ene af to hovedretter ved min jule-kom-sammen for kortklubben.
Men jeg syntes ikke det hastede med at få den skrevet ind på bloggen, for det er overhovedet ikke nogen juleret. Faktisk er det vist ikke engang en vinter-ret. Den serveres kold, og jeg kunne sagtens forestille mig at spise den på en varm sommerdag med en god, kølig hvidvin til.
Disse kager stammer fra en kogebog, jeg bare måtte eje – udelukkende baseret på titlen “Dinner With Mr. Darcy”.
Jane Austen er en af mine yndlingsforfattere (jeg har faktisk læst hendes bøger og ikke kun set filmatiseringerne – som godt nok osse er gode!), og hvor man kan diskutere, hvem af hendes heltinder, der er den mest interessante, så er der ingen diskussion mulig, når det gælder mændene. Det er naturligvis Mr. Darcy – i øvrigt så formidabelt fremstillet af Colin Firth i den engelske version fra 1995.
Kageopskriften er fra den georgianske periode – den er fra slutningen af 1700-tallet.