For tre år siden var jeg så umanerligt heldig, at en ung håbefuld, nybagt kogebogs-forfatter gad tage hele vejen fra København til Holstebro med toget for at blive interviewet.
Sandra Pugliese, hed (og hedder) hun, og kogebogen (hendes første) hed “Moderne italienske retter”.
Retten her fik jeg første gang i 2002 hos Lonni, som er lektor på gymnasiet, og sammen med Franz (også lektor) hører til i Thyras vennekreds – og dermed også lidt i min 🙂
Når jeg er i selskab med Lonni og Franz er det ganske ofte i forbindelse med en middag (sidst var vi i Vemb Sognegård for at spise fremragende fiskebuffet) – og især Franz er vild med at lave mad og afprøve klassiske danske og franske opskrifter.
Men retten her er altså Lonnis. Hun havde i sommeren 2002 inviteret på mad på terrassen og vi fik først kold courgette-, avocado- og yoghurtsuppe – og derpå nedenstående kyllingebryst med soltørrede tomater og pasta.
Ja, jeg tænkte jo nok, at den overskrift ville skaffe nogle nysgerrige læsere 🙂
Det er ikke mig, der har sagt det. Det er kokken Henrik Boserup.
Men jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Nedenstående græskarsuppe er virkelig i særklasse lækker. Og det er den så hver gang – i modsætning til sex 🙂
Ja, nedenstående opskrift skulle jo have indeholdt kantareller. Og for at være helt ærlig, så ville det altså have hævet retten en kokkehue, selv om erstatningen med blandede svampe da var OK.
Men sagen er, at det er et møgdårligt år for kantareller – ja for svampe i det hele taget.
Det har min gode veninde Thyra, der er restauratør, allerede brokket sig over længe. Hun plejer at finde kantareller til lækre forretter med ristet brød og flødestuvede kantareller – eller kantareller som tilbehør til andre retter på menuen. Og hun plejer at samle alle de Karl Johan-svampe, hun kan, til sin skønne svampesuppe. Men ak – der er bare ingen at finde.