Kategoriarkiv: Opskrifter

Espresso Martini

Den dejligste dessert-drink….hvis man kan lide kaffe.

Hvis jeg skal have en cocktail, er min absolutte favorit en vodkamartini.

Nummer to på listen er en Espresso Martini.

Første gang jeg fik sådan én var i august 2014 på gastro-pubben The Exchequer i Dublin. Jeg ville ikke have dessert efter et virkelig godt måltid mad, men så overtalte servitricen mig til at prøve en Espresso Martini – og jeg var solgt!

Læs videre Espresso Martini

Rødbederisotto

Rødbederisotto med frisk spinat. Så lækkert.

Opskriften står i De danske Vægtkonsulenters (DDV) bog, ”Middage” fra 2010, under kapitlet ”Vinter”.

Men jeg spiste nu retten med stor fornøjelse i går, den 1. juni, anden pinsedag og med 22-23 graders varme udenfor. Og nød et glas kold retsina til.

Risottoen er vanvittig flot, lige indtil man tilsætter osten – så bliver den mere ”lyserød” og douce i farven. Men osten skal altså til!

Læs videre Rødbederisotto

Vesper – opkaldt efter James Bonds store kærlighed

Jeg burde have slæbt den udenfor og fotograferet den – men jeg orkede ikke! Så her står drinken på mit tv…

Nu sad jeg så her under corona-lockdown og så samtlige 24 James Bond-film (én per aften) – og nød det.

Altså, Sean Connery er jo skøn, og det var sjovt at se film fra dengang i 1960’erne. Og jeg har en lille svaghed for Pierce Brosnan, som jeg bestemt også synes, var en god og elegant agent 007.

Og så har jeg en mega stor svaghed for Daniel Craig!

Læs videre Vesper – opkaldt efter James Bonds store kærlighed

Halloumi med olivensalat

Måske ser det ikke ud af så meget, men det smager bare så dejligt, let og sommerligt.

Jeg troede egentlig, at jeg for længst havde skrevet denne opskrift ind, for jeg har lavet den flere gange – og hver gang tænker jeg, at det smager da bare usandsynligt godt.

Men det havde jeg så ikke, så nu kaster jeg mig ud i det.

Jeg lavede retten igen forleden, hvor det var rigtigt varmt – vi har supergodt pinsevejr i år – og drak retsina til. Jeg nød det bare SÅ meget. Jeg er ikke én af dem, der mener, at retsina kun smager godt i Grækenland. Om sommeren køber jeg af og til en flaske herhjemme og nyder det iskoldt.

Læs videre Halloumi med olivensalat