Det her har jo intet med palmer at gøre….
Men på fransk hedder den butterdejs-facon “palmier”, hvilket betyder palmer. Og jeg kunne ikke lige finde på et dansk ord for dem. Andet end palmer, altså. Hmmm…
De var en del af min “snack-servering” i starten af canastaklubbens julefrokost 2019.
De her er super til en drink – for eksempel som en del af udvalget, hvis man har tænkt sig at holde et lille cocktails and snacks-party.
Men jeg lavede dem nu i forbindelse med en julefrokost.
Jeg plejer at gøre sådan, at “første servering”, der skal tage toppen af den værste sult, så vi i canastaklubben kan få spillet noget kort ind imellem maden, består af flere ting. En af pigerne spiser slet ikke fisk, så de år, hvor jeg har haft marinerede sild med hjemmelavet karrysalat på programmet, har jeg under alle omstændigheder også skulle lave noget andet til hende.
Men i 2019 fravalgte jeg sild og snaps – og lavede i stedet sådan et lille snacks-bord.
Stort set hver eneste gang, jeg holder julefrokost for canastaklubben, er der et eller andet, jeg glemmer at fotografere.
Der er en masse mad, der skal laves, og ting, der skal klappe – og vi skal jo også spille kort. Desuden får man (jeg) noget at drikke, og så er det svært at holde det totale overblik.
I 2019 blev det pæresalaten, jeg glemte at forevige. Den var ellers god.
Egentlig er jeg ikke så meget til søde kager, men da jeg faldt over denne opskrift, tænkte jeg, at det var den perfekte dessert til canastaklubbens årlige julefrokost anno 2019.
For det første ER de fleste af klubbens medlemmer glade for ”lidt sødt” – nogle dog mere end andre. Og for det andet er der efterhånden tradition for, at vi først spiser ”små ting” (som mine gode bekendte, Lonni og Frans, kalder det) for at få lagt en bund og dæmpet den værste sult. Så spiller vi kort, og så spiser vi ”hovedretten”. Derefter spiller vi kort igen. Og så skal der dessert og kaffe på bordet. Og mere kortspil.
Det er superhyggeligt.