Tærten her smager bare suverænt godt!
Ja, jeg blev da helt salig, da jeg smagte på den, efter den var kølet ned og kun en smule lun. Og så med flødeskum til…englesang!
Selvom der er marcipan og en del sukker i, giver de syrlige rabarber godt modspil og gør, at tærten ikke bliver kvalmt sød.
Egentlig er jeg ikke så meget til søde kager, men da jeg faldt over denne opskrift, tænkte jeg, at det var den perfekte dessert til canastaklubbens årlige julefrokost anno 2019.
For det første ER de fleste af klubbens medlemmer glade for ”lidt sødt” – nogle dog mere end andre. Og for det andet er der efterhånden tradition for, at vi først spiser ”små ting” (som mine gode bekendte, Lonni og Frans, kalder det) for at få lagt en bund og dæmpet den værste sult. Så spiller vi kort, og så spiser vi ”hovedretten”. Derefter spiller vi kort igen. Og så skal der dessert og kaffe på bordet. Og mere kortspil.
Det er superhyggeligt.
Opskriften her er fra Odense Marcipan – og der er i øvrigt mange gode, mundvandsfremkaldende opskrifter på deres hjemmeside.
Når min gode venner, Mad og Trine, inviterer til sommergrillfest eller kom-sammen med gamle journalist-venner, plejer jeg at få en dessertopgave. Det er jeg glad for, da jeg som single ikke ret ofte laver dessert eller kage til mig selv. Og jeg synes faktisk, det er sjovt at lave både kager og desserter.
Vi har efterhånden fået oparbejdet en hyggelig tradition med at mødes til en tidlig middag (på grund af børn, kørselsafstand o.s.v.), når “bornholmerne” er på besøg.
Bornholmerne er mine tidligere kolleger Lene, der altså er bornholmer, samt Jesper, der har ladet sig omplante fra Vestjylland, hvor han stammer fra. Sammen har de sønnen Asmus.