Der er ingen grund til at spinde en lang ende over disse konfektstykker – ud over at skrive, at de er smaddernemme at lave og smager supergodt.
Tag-arkiv: sødt
Søster Lenes havregrynskugler

Det har været min søsters opgave, siden hun var teenager (og det er en god portion år siden), at lave havregrynskugler til jul. Det har faktisk altid været den foretrukne type konfekt hjemme hos os – sammen med min mors helt enkle chokolade-overtrukne stykker marcipan med en halv mandel på.
Mayansk varm chokolade

Forleden syntes jeg, at jeg trængte til at forkæle mig selv, og så lavede jeg “mayansk varm chokolade”.
Det er en opskrift, jeg har haft liggende med gul klæbeseddel på i et stykke tid, og nu var lejligheden der så.
Det smagte helt forrygende, men jeg forventede helt ærligt at vågne næste morgen og have taget fire kilo på!! Den er syndigt tyktflydende, og faktisk synes jeg godt, man kan tilsætte mere mælk, for det ville altså ikke gøre noget, om den flød lidt lettere.
Spicy chokolade-mandler

For godt et års tid siden faldt jeg ved et tilfælde over en amerikansk madblog på nettet – TheForestFeast af Erin Gleeson. Og den er blevet en slags passion for mig.
Erin Gleeson er tidligere New Yorker madfotograf. Hun har fotograferet for de store blade, for topkokke og restauranter og til flotte kogebøger. Men så fik hendes mand arbejde i Californien, og de måtte flytte. Der skabte Erin sig så en ny karriere. Hun blogger om mad – og sætter sine opskrifter op “fotografisk”.
