En af fordelene ved at bo her ude vest på er, at man (hvis ellers man er rimeligt social og kommer lidt omkring) altid kender mindst én jæger – eller kender én, der kender én – og mindst én, der har en god kontakt til en fisker.
Det er heller ikke usædvanligt at kende én, der skal skaffe dejlige landæg, ænder, godt lam, nye kartofler, jordbær og andre bær, hasselnødder, valnødder o.s.v.
Maden er lige udenfor døren.
Der findes vel næppe noget mere sommerligt, når det gælder longdrinks, end en gin & tonic på terrassen. Og de fleste (voksne) kan lide drinken.
Hvis man skifter den almindelige gin ud med en hjemmelavet rabarbergin, går der ren sommer-romantik i den!
Drinken er totalt tøsefarvet!
Jeg troede egentlig, at jeg for længst havde skrevet denne opskrift ind, for jeg har lavet den flere gange – og hver gang tænker jeg, at det smager da bare usandsynligt godt.
Men det havde jeg så ikke, så nu kaster jeg mig ud i det.
Jeg lavede retten igen forleden, hvor det var rigtigt varmt – vi har supergodt pinsevejr i år – og drak retsina til. Jeg nød det bare SÅ meget. Jeg er ikke én af dem, der mener, at retsina kun smager godt i Grækenland. Om sommeren køber jeg af og til en flaske herhjemme og nyder det iskoldt.
For nogle måneder siden – under al det her corona-shit – sendte veninde Jette mig denne opskrift, som er fra Bo Bedre. ”Var det ikke noget?” spurgte hun.
Jeg var godt i gang med at fordrive lockdown-tiden med at teste forskellige kager – og Jette og jeg har noget med Aperol.
I maj 2013 var vi til Douzelagemøde i vores italienske samarbejdsby, smukke Bellagio (efter en noget nervepirrende omgang bjergkørsel i lejebil fra Bergamo) – og vi lagde straks mærke til, at mange mennesker på caféerne sad med en stærkt orangefarvet drink ud på eftermiddagen.
Det måtte vi da også prøve – og så faldt vi fuldstændig for Aperol Spritz. Så meget at vi vel hjemme igen introducerede den for canastaklubben, der også var begejstrede.