Men spring den over, hvis du ikke kan lide blå ost/skimmelost. Det smager godt nok meget anderledes, når det er blandet med æg og yoghurt og er varmt, men det er stadig en speciel smag. Speciel god, synes jeg, men det er jo smag og behag…
Det er dels fordi jeg er god til at samle en mørdej (den slags små sejre skal man ikke foragte!) og dels fordi jeg må erkende, at jeg har en oprydnings-brist. Jeg kan ganske enkelt godt lide at lave mad, der passer sig selv mere end 20 minutter, for så kan jeg nå at vaske op. Og det betyder, at jeg kan sidde og spise i et køkken, der ikke roder.
Ja, jeg ved det godt – det er sært. Men jeg har virkelig meget svært ved at nyde min mad, hvis potter, pander og skåle står stablet op ved siden af vasken…
Tomattærten er hurtig at smække sammen, hvis man har færdig butterdej i huset.
Da jeg låste mig ind af hoveddøren klokken 18.10 her til aften, var det efter 10 timers arbejde og en 25 minutters gåtur.
Så selv om jeg var sulten, havde jeg ikke lige lyst til at tilbringe timer i køkkenet.
Det er sjældent, at jeg har det sådan, fordi jeg slapper af i køkkenet, men jeg ved også, at når jeg er træt i hovedet, laver jeg fejl…og ganske rigtigt…!
Billedet af frugt og bær har jeg taget i en markedshal i Sankt Petersborg på min netop overståede sensommerrejse.
Faktisk er jeg ikke specielt god til at spise frugt.
Det er en rigtig skidt ting at sige i et selskab, for der er altid én, som siger; “Jamen, hvordan kan man dog ikke lide æbler!? Det kan da ikke passe”.
Det er nu heller ikke sådan, at jeg ikke kan lide æbler. Jeg spiser da et halvt hver morgen, skåret i stykker og smidt på min A38. Og jeg kan også godt lide tilberedte æbler – altså æblekage, æblegelé, tørrede æbleringe o.s.v. Jeg får bare sjældent lyst til at sætte tænderne i et friskt æble. En sådan holdning ville sikkert få Claus Meyer til at besvime, men sådan er det bare. Jeg kan bedst lide grønne, syrlige æbler, hvis det skal være…