Alle indlæg af admin

Andreas appelsin-marmorkage

marmorkage
Andreas marmorkage. Skeen er dog ikke fra Malaysia, den er fra Sydafrika.

Nede i Malaysia, nærmere bestemt i en beboelses-satellitby til hovedstaden Kuala Lumpur, bor der – sammen med de cirka 1,6 millioner andre mennesker – en kvinde, der hedder Andrea Yung.

Og hende kender jeg. Sådan da…

Vi har nemlig aldrig mødt hinanden. Da jeg var Kuala Lumpur for knapt to år siden, var Andrea, der er af kinesisk afstamning, i udlandet på forretningsrejse. Hun arbejder i medicinalindustrien Jeg har lovet hende at komme tilbage en anden gang – når jeg vinder i Lotto!

Læs videre Andreas appelsin-marmorkage

Guidos muslingesuppe – og Jens Kirks chilier

muslingesuppe
Guidos muslingesuppe – en herlig ting.

Denne her opskrift lavede jeg første gang en varm juli-dag for tre år siden. Jeg syntes, den var helt fantastisk, så den har været på mit repertoire lige siden 🙂

Men jeg har skrevet en note i kogebogen om, at det godt nok var mange muslinger, jeg måtte kassere.

Sådan er det altså med muslinger om sommeren. Lige så snart de får lidt kulde (som nu) er de meget bedre. Jeg smed tre ud i alt af de 600 gram jeg havde købt til i aften. Det er ikke meget.

Damen i Kvicklys fiskeafdeling fortalte, at en af de unge hjælpere i fiskeafdelingen var blevet overfuset af en mand, der var rasende over, at han havde måttet smide ni muslinger ud af halvandet kilo. Så ved han godt nok ikke meget om muslinger, hvis han synes, det er vildt meget.

Læs videre Guidos muslingesuppe – og Jens Kirks chilier

Konen i kælderen – Thyra, hyggen og maden

 

Thyra i kælderen
Thyra bag sin disk. Måske er det på sin plads med et reklameindslag: På lørdag den 9. og søndag den 10. november er der Mortensaften i Kælderen, og det plejer dæleme at være en god andesteg!

“Vi klarer den godt – jeg er snart 65, og i aftes serverede jeg og to venner, en på snart 70 og en på 74, for over 70 gæster. Og alle var tilfredse,” skrev Thyra Blaabjerg for nylig på Facebook.

Ja, hun klarer den godt, konen i kælderen, sammen med sin trofaste højrehånd i køkkenet, Laila Nedergaard, og alle vennerne (især Lonni, Frans, Ulla og Bente), der strømmer til for at hjælpe med at servere, når der for alvor er travlt i restauranten. Så er det også altmulig-hjælperen Thomas, og de andre venner; Kirsten, Carsten, Birthe, Lars, Ayhan, Hans…..man kunne blive ved.

For mig er Rådhuskælderen nok den restaurant i byen, det er sværest at skrive om. Fordi det her ikke kun gælder om at vurdere maden. Det er i høj grad også den lille kone med det store hjerte, der tegner stedet. Thyra, Laila og vennerne er simpelt hen min ekstra-familie.

Læs videre Konen i kælderen – Thyra, hyggen og maden

Vegetarlasagne – når du har god tid (4 opskrifter på lasagne)

butternutlasagne
Butternut, spinat og ricotta-lasagne. Det smukke vinkrus er lavet af Helle Gyldenberg, der – i hvert fald sidst jeg talte med hende for halvandet års tid siden – har Butik2 i Søndervig.

Lad det være sagt med det samme – det her er ikke en opskrift, du sådan lige smækker sammen, når du kommer træt hjem og hurtigt skal affodre hele familien. Lasagnen her er både tids- og arbejdskrævende. Men ikke svær.

Fra jeg startede og til jeg stod med den færdige lasagne, der havde hvilet i 10 minutter, så den kunne “sætte sig”, gik der to timer og 20 minutter. Måske kunne jeg have sparet 15 minutter på at være med økonomisk med tiden, men så heller ikke mere. Og hvad værre er; den første halvanden times tid er du faktisk travlt optaget af at lave lasagne og kan ikke sådan lige gå og få andre ting fra hånden.

Butternutsquash/ricotta/spinat-lasagnen er altså til en dag, hvor du har god tid og vil nyde at være i køkkenet.

Læs videre Vegetarlasagne – når du har god tid (4 opskrifter på lasagne)