I dag er en af årets varmeste dage. Jeg kunne mærke det allerede, da jeg vågnede – af mig selv på min fjerde sidste feriedag 🙂 Den der lummer-hede trods det, at klokken kun var 8.30, og altandøren var åben.
Nu har jeg så løbet rundt i byen – pyh – og handlet, fået ordnet nogle praktiske ting, kigget på efterårstøj (!) hos Degn, og bare tullet lidt frem og tilbage i solen.
Jeg spiser enhver fiskeret, som bliver sat foran mig – med stor fornøjelse. Jeg tror faktisk ikke, at jeg nogensinde har mødt en fisk eller et skaldyr, jeg ikke kunne lide.
Men når det kommer til at lave fiskeretter herhjemme, er jeg desværre temmelig uopfindsom.
Når Yotam Ottolenghi skriver, at noget smager fantastisk godt, så tror jeg på ham.
Det samme gælder Camilla Plum.
Min tillid til de to er ubegrænset. Altså, selvfølgelig kaster jeg mig ikke ud i noget med ærter, selv om de hævder, at det smager godt – men ellers følger jeg deres råd, for de har aldrig svigtet mig so far.
Kikærter er noget helt andet end grønne ærter. Kikærter er jeg vild med. Og da jeg har ferie, besluttede jeg mig i går for at prøve en opskrift, som Ottolenghi skriver, at han synes er helt fantastisk, i kogebogen “Plenty More”. Når det var vigtigt at have ferie (eller i hvert fald weekend), er det fordi retten skal stå på komfuret i fem timer og slowcooke – altså langtidskoge.
Kål er sundt. Nogen siger endda, at kål har en afskrækkende effekt på kræftceller. Om det er sandt, aner jeg ikke.
Men kål er i hvert fald blevet dyrket gennem mange tusinde år – man mener, at kål er den ældste, dyrkede grøntsag overhovedet. I Kina skulle den være blevet dyrket for 6000 år siden. Kål forekommer i oldtidens og middelalderens litteratur, blandt andet skrev Francois Rabelais (1494-1553) “Åh, tre og fire gange så lykkelige er de, som planter kål”.
Hippokrates (cirka 460-377 f.Kr.) kaldte kål “grønsagen med de tusind dyder” og anbefalede den mod diarré og dysenteri, mens den græske filosof Diogenes (cirka 413-327 f.Kr.) mente, at han blev så gammel (cirka 80), fordi han stort set kun spiste kål.
Det er vigtigt at vide, at hvis man vil have det fulde sundhedsmæssige udbytte af kål, hvad enten vi taler rosenkål, blomkål, broccoli, hvidkål eller noget femte, må man ikke koge kålen i smadder. Den skal stadig have bid – og man skal tygge den godt.
Nå, til en opskrift.
Rødkål bliver normalt i Danmark forbundet med julen. Tilberedt og serveret til and, flæskesteg og/eller lun leverpostej. Men kålen med de røde blade kan altså meget mere end det.
Her er den i en sensommerlig salat, serveret til et kyllingespid. Det er sundt og godt – og i øvrigt med et forholdsvis lavt kalorieindhold.
(4 portioner)
Salat:
1/2 rødkål
1 dl hakket dild
4 spsk god olivenolie
2 spsk rødvinseddike
flagesalt og friskkværnet peber
200 g feta
1 granatæble
Kyllingespid:
400 g kyllingefilet
2 tsk spidskommen
1 nip cayennepeber (jeg kan godt lide stærk mad og bruger mere, men vær varsom)
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg, presset
flagesalt
4 små spid (hvis af træ, så husk at lægge dem i blød først)
Salat: Del kålen i fine strimler (i opskriften står der “med en ostehøvl”. Det ved jeg virkelig ikke, hvordan man bærer sig ad med. Men forsøg da bare – jeg brugte nu en god skarp kniv. Men man kan også bruge en mandolin). Vend kålen med dild, olie og vineddike. Krydr med salt og peber.
Bryd fetaen i småstykker. Vend den i salaten lige før servering.
Skær granatæblet igennem og bank kernerne ud. Det vil sige, at man holder det halve granatæble med skærefladen nedad og slår på æblet hele vejen rundt med kanten af en træske. Efter nogle omgange, begynder kernerne at løsne sig. Når de første falder, er der “hul igennem”. Så begynder de for alvor at falde ud, når du slår på granatæblet. På den måde får du kernerne uskadte ud.
Drys kernerne over rødkålen sammen med osten.
Kyllingespid: Skær kødet i mundrette stykker. Bland krydderier, olivenolie, hvidløg og salt. Kom kyllingekødet heri og vend det godt rundt.
Fordel kyllingestykkerne på spiddene. Steg dem på alle sider på en teflonpande – det tager cirka fem-ti minutter, alt efter hvor store kyllingestykkerne er. Server salat og spid sammen.
(original-opskriften stammer fra “Madsalater” af Carolina Hofberg fra forlaget Legind 2012)