Der er det samme i begge skåle – jeg har bare drysset den bageste med koriander og snittet forårsløg.
Jeg er fuldstændig enig med den engelske madskribent og tv-kok, Nigella Lawson, når hun siger, at den bedste slankemad ikke er den, der er gjort fedtfattig, men den der var det fra fødslen.
Nu er det her ikke en af Nigellas opskrifter (jeg vender tilbage til hende i næste uge), men hun ville afgjort billige denne syrlige suppe med kylling og citrongræs, en asiatisk sag med masser af smag og uendelig lidt fedt.
“En græskarsuppe skal sparke røv,” sagde Henrik Boserup – her er min version af den heftige suppe.
Ja, jeg tænkte jo nok, at den overskrift ville skaffe nogle nysgerrige læsere 🙂
Det er ikke mig, der har sagt det. Det er kokken Henrik Boserup.
Men jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Nedenstående græskarsuppe er virkelig i særklasse lækker. Og det er den så hver gang – i modsætning til sex 🙂
Dhal er en indisk linse-suppe (den kan også være helt tyk, næsten som grød), der ofte er stærkt krydret.
Englænderne har et udtryk, “an acquired taste”, som betyder noget i retning af “en smag, man skal vænne sig til” eller “kun for dem, der har prøvet det mange gange før”.
Nedenstående dahl med koriander og ingefær hører nok til blandt den slags retter, vil jeg tro.
Jeg er vild med indisk mad – og ikke mindst alle mulige retter med tørrede bønner og linser.
Her kan man få alt. Marked i Vientiane, hovedstaden i Laos. Men bor man udenfor de større byer i Danmark, må man altså lade sig nøjes med mindre…
Da jeg var ung, opgav jeg altid at følge en opskrift, hvis der bare var en enkelt af ingredienserne på listen, som jeg ikke kunne finde/kendte.
Jeg havde hverken eventyrlysten til at eksperimentere med en erstatning eller modet til bare at udelade den manglende ingrediens og se, hvad der skete.
Så flyttede jeg fra Århus til Holstebro, der dengang i 1987 var en udmærket by, men et u-land, når det gjaldt de lidt eksotiske ingredienser, jeg gerne ville have. Dengang ville jeg gerne lave arabisk mad, og få år senere var det thai-mad, der hittede, efter jeg havde været på thai-restaurant i København. Det var min gode bekendte,Tom, der trak mig med på den, husker jeg. Det var i Istedgade-kvarteret, der var ludere udenfor, og indenfor var der rødternede plastikduge og et bruserforhæng mellem “restauranten” og køkkenet.