Tag-arkiv: citron

Hibiscussaft

Den flotte hibiscussaft.
Den flotte hibiscussaft.

Hvis man nu er på ferie i Egypten og tænker over, hvad man dog skal tage med hjem, kan man jo prøve med tørrede hibiscusblomster. Man kan købe dem på markeder dernede, og de koster tæt ved ingenting.

De fleste, der har været på ferie i Egypten, har også prøvet at drikke hibiscussaft. Jeg tror, det er den mest almindelige form for saft i landet – i hvert fald den, de fleste egyptere selv drikker. Saften har en flot lillarød farve og en eksotisk smag.

Læs videre Hibiscussaft

Citronfromage – dessert med 172 år på bagen

Det er ikke nemt at se, atdet er en citronfromage
Det er ikke nemt at se, at det er en citronfromage – jeg beklager billedkvaliteten!

Citronfromage er en af sommerklassikerne. Min farmor og min mor lavede den – og så tænkte jeg, at så kunne jeg vel også. På trods af det der med husblas, som ikke er min yndlingsingrediens.

Det var kogebogsforfatteren Madam Mangor, der i 1842 præsenterede den franske dessert for det bedre borgerskab i København.  Siden har den gået sin sejrsgang.

Læs videre Citronfromage – dessert med 172 år på bagen

Jordskokker og stenbiderrogn – mens rognen endnu er her

Jordskokker og stenbiderrogn
Jordskokker og stenbiderrogn.

Det var en god og madglad bekendt, Peter, der satte mig på sporet af sammensætningen jordskokker og stenbiderrogn. Han skrev nemlig til mig, at han holdt allermest af stenbiderrogn sammen med papirstynde skiver jordskokker, marineret i olie og citron.

Det sad i baghovedet, da jeg faldt over denne opskrift i bloggeren, madskibenten og grønthandleren Mette Helbæks bog “Grøntsagsbiblen”. Når både hun og Peter mener, det er en god kombination, er det gospel.

Så da jeg lørdag inviterede min veninde Anne Marie på “middag og film” (noget vi desværre for sjældent gør, men det er sgu hyggeligt!), skulle opskriften altså afprøves.

Læs videre Jordskokker og stenbiderrogn – mens rognen endnu er her

Müsli (1) – Sandras nemme version

sandras müsli
Sandra Puglieses lækre, nemme og hurtige citrusmüsli.

Hver morgen, år ud og år ind, spiser jeg 125 ml A38, Thiese tykmælk eller lignende.

Vanen stammer fra dengang, jeg var på kur hos Vægtkonsulenterne – indtil da havde jeg faktisk spist ristet brød med smør og drukket kaffe om morgenen. Men det er så ni-ti år siden nu.

Jeg varierer morgenmadsseancen – nogle gange kommer jeg mandler, græskarkerner, tranebær, gojibær eller frugt på – helst banan, men hvis jeg tilfældigvis har klementiner, appelsiner eller et æble, ryger de på mælkeproduktet. Og nej, jeg har ikke overvejet at spise skyr.

Læs videre Müsli (1) – Sandras nemme version