
Man skal da have en dessert nytårsaften, mente søster og jeg, selvom ingen af os faktisk har nogen helt vild sød tand. jeg var faldet over denne opskrift i The Observer, og da den både så sjov ud, og samtidig var nem, besluttede vi os for den.

Man skal da have en dessert nytårsaften, mente søster og jeg, selvom ingen af os faktisk har nogen helt vild sød tand. jeg var faldet over denne opskrift i The Observer, og da den både så sjov ud, og samtidig var nem, besluttede vi os for den.

Jeg havde egentlig først kig på hele Diana Henrys opskrift, hvor de sur-søde blommer skulle serveres sammen med hvidløgs-andelår. Men så blev jeg sur på kogebogen (på grund af mit bøvl med dens is-opskrift!) og så droppede jeg andeopskriften. Ærgerligt nok.
Der er nogle kokke/madskribenter, som jeg er helt pjattet med. I Danmark er det solide folk som Camilla Plum, Kathrine Klinken, Vibeke Lehn og Nikolaj Kirk. Og engelsksprogede er Nigella Lawson samt især Diana Henry og Nigel Slater.
Når en af ovenstående leverer en opskrift eller en ny kogebog, er jeg altid opmærksom. Denne dessert, som er snydenem, er fra Nigel Slaters hånd, og både min søster og jeg nød den.
En eller anden skrev om hyldeblomsteddike, og jeg – der lige havde været ude hos min søster og set hendes store blomstrende hyld – tænkte: “Det vil jeg da lave”! Jeg ringede til søster, der ville plukke nogle hoveder, skylle dem og løsfryse dem til mig.