Den franske pendant til mulled wine hedder Vin Chaud. Altså slet og ret varm vin.
Den var kun marginalt bedre end den engelske på den første dag – men blev faktisk væsentligt bedre af at stå og trække og blive varmet op på dag to.
Det er jo faktisk ikke engang en rigtig opskrift – altså, der er kun to ingredienser. Men den viste sig at være løsningen på et af mine små hverdagsproblemer: Jeg kan ikke lide vandmelon. Og så skulle opskriften, der tager den dårlige smag, da med!
Billedet her over er billedet af en triumf – og en mega stor overraskelse!
For to år siden (maj 2023) fandt jeg en opskrift i bunken af løsblads-ark – opskrifter jeg har fotokopieret med den hensigt at prøve dem engang. Den var fra 2014, fra bladet Delicious, som jeg i dag abonnerer på som online-tidsskift (det er IKKE det samme som at sidde med et rigtigt blad, men der var for meget bøvl med at få bladet frem med posten efter Brexit…) – og opskriften var på Le vin d’orange.
Jeg har nævnt det flere gange før – jeg er vild med den engelsk mad-skribent Nigel Slater.
Det er ikke så meget hans opskrifter (som af og til er temmelig komplicerede og med ingredienser, jeg ikke aner, hvordan jeg skal skaffe), som den måde han – i “The Christmas Chronicles” – beskriver sine daglige gøremål i november, december og lidt af januar. Det er SÅ hyggeligt.
Nå, nedenstående to “drikke til vintertiden, lavet med tørret frugt”, som han kalder dem, har jeg nu testet.