Jeg kan godt blive lidt forundret, når jeg hører, hvad folk ikke kan lide at spise. Rosenkål og selleri står for eksempel højt på listen.
Nå, nu skal jeg måske ikke råbe alt for højt, for jeg er altså bare ikke ret vild med ærter – med mindre jeg lige står og spiser dem friske fra ærteplanten i haven.
Ja, jeg tænkte jo nok, at den overskrift ville skaffe nogle nysgerrige læsere 🙂
Det er ikke mig, der har sagt det. Det er kokken Henrik Boserup.
Men jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Nedenstående græskarsuppe er virkelig i særklasse lækker. Og det er den så hver gang – i modsætning til sex 🙂
Englænderne har et udtryk, “an acquired taste”, som betyder noget i retning af “en smag, man skal vænne sig til” eller “kun for dem, der har prøvet det mange gange før”.
Nedenstående dahl med koriander og ingefær hører nok til blandt den slags retter, vil jeg tro.
Jeg er vild med indisk mad – og ikke mindst alle mulige retter med tørrede bønner og linser.
På kontoret på den anden side af gangen fra mit sidder der fire muntre unge kvinder – Helle, Camilla, Karina og Sanne. En gang imellem har jeg svært ved at huske, at jeg har været så ung – og at jeg har været så aktiv og med så meget lyst på arrangementer, fester, koncerter og andet godt.
Men det, jeg er mest imponeret over, er, at de næsten altid har frokost med. Og det er ikke to kedelige klap-sammen med leverpostej. Hvis ikke det er delikate rester fra aftenen før, er det masser af ting i forskellige boxe, der skal varmes, arrangeres og hvad-har-vi-her. Hvis jeg overhovedet spiser frokost, er det noget, jeg henter på Statoil overfor! Nej, godt nok ikke grillmad, men deres sandwich og håndmadder er nogenlunde lige så kedelige, bare ikke lige så fedende.
I dag havde Camilla fyldte auberginer med til frokost. Og fortalte mig i vores fælles te-køkken (jeg bruger det kun til at hente vand til min kaffe – jeg er så krukket, at jeg ikke kan drikke den kaffe, de andre henter i den store automat i kantinen) at hun elsker auberginer, bare de er helt gennem-tilberedte og bløde.