I november 2024 var jeg i Apulien i Italien. Det er det sydligste, jeg har været i støvlelandet, når man undtager et lille døgns ophold med krydstogtskib ud for Sicilien.
Jeg elskede Apulien! Det er der, man blandt andet finder byerne Bari og Lecce,, der begge er besøg værd. Og så var maden ualmindelig god (og folk generelt meget flinkere end nord på) – ikke mindst de retter med orecchiette, som vi fik et par steder på restauranter ude på landet.
Der var en mere af Hugh Fearnley-Whittingstalls opskrifter, som jeg havde lyst til at prøve – igen. Da jeg er sådan én, der skriver i kogebøger, kan jeg se, at sidst jeg lavede den var i februar 2016. Dengang skrev jeg “smager supergodt” – og jeg er faktisk enig med mig selv, nu da jeg har prøvet igen 🙂
Jeg har altid en eller to tomatplanter på altanen om sommeren, men det er godt nok sjældent, at planten giver så ivrigt, som den har gjort i år! Jeg tror mindst, at der er skabt 50-60 cherrytomater på samme plante, som er én, jeg reddede fra den sikre død i Netto engang i maj.
Mens jeg rodede rundt med vindruer og lavede en græsk dessert, fik jeg pludselig lyst til græsk mad. Ikke bare en dessert, men noget der smagte af Grækenland.
Det gør de her frikadeller, som er lækre, supernemme og hurtige at lave. Tzatzikien smager udmærket, men for at være helt ærlig, kan jeg lige så godt lide den helt almindelige version, som man også kan finde her på bloggen, bare skriv “tzatziki” i søgefeltet.