Egentlig prøvede jeg bare opskriften, fordi jeg der først i januar var kørt decideret sur i julemad og tunge gryderetter. Og så viste det sig, at retten var så god og velsmagende, at jeg må have opskriften på her på bloggen, så jeg ikke glemmer den.
I dag – den 12. august 2016 – er det faktisk præcist tre år siden, at jeg åbnede min blog. Men eftersom den har været lukket ned i næsten et år, kan jeg vel kun fejre “to års fødselsdag” – eller?
Nå, men jeg gør det ved at gå på ferie. Jo! Jeg har ikke holdt ferie siden uge 19, og nu skriver vi snart uge 33, så det er søreme længe siden. Og jeg trænger til det! Folk spørger “skal du nogen steder hen?” – og nej, det skal jeg så ikke. I hvert fald ikke de “nogen steder”, de tænker på.
Når noget mad mislykkedes for min mor (og det var ikke ret tit), havde hun altid en undskyldning klar. Det var panden, der var noget i vejen med. Eller den dumme, gamle ovn. Eller noget tredje. Alt andet end hende selv.
Det er et godt princip, synes jeg 🙂 Så derfor er jeg overbevist om, at når mine parmesanbagte spidskål ikke ser helt så fantastiske ud, som de plejer, så er det min fars skyld!
I weekenden var jeg hjemme hos min far. De store stuegardiner skulle vaskes, og det kan han ikke selv klare.
Mad skulle der også til og for at variere det, han helst vil have – kød og kartofler – en smule, men dog med noget, han synes om, lavede jeg stuvet spidskål. Det faldt heldigvis i god jord, og jeg synes selv, det smager vildt godt.