
Tjah, som jeg før har skrevet, så er det næsten umuligt at få grillede og/eller mosede auberginer til at se lækre ud på fotos. De ligner en omgang mislykkede overkogte sorte bønner…eller noget værre.
Men de smager altså godt!

Når noget mad mislykkedes for min mor (og det var ikke ret tit), havde hun altid en undskyldning klar. Det var panden, der var noget i vejen med. Eller den dumme, gamle ovn. Eller noget tredje. Alt andet end hende selv.
Det er et godt princip, synes jeg 🙂 Så derfor er jeg overbevist om, at når mine parmesanbagte spidskål ikke ser helt så fantastiske ud, som de plejer, så er det min fars skyld!

Den seneste uges tid har min far passet min søsters hund, fordi hun var på vandreferie i Italien. Og jeg har så passet min far…
Det betyder, at jeg har lavet mad til ham næsten hver aften. Det kommer der altså ikke mange spændende nye opskrifter ud af til bloggen, for han foretrækker bøf med løg, karbonader (de blev i øvrigt særskilt vellykkede), steaks med bernaisesovs – og altid kartofler, kartofler, kartofler.

Nå, men forleden til den der grillfest, medbragte jeg også mit super-grillfest-brød, som jeg før lavet med stor succes.
Når jeg skriver ”lavet”, mener jeg det i ordets aller ”løseste” betydning. For faktisk har jeg købt det flutes, der ligger til grund for successen….