Tag-arkiv: ærter

Jettes ærtesuppe

Suppen her med gomaiso-drys er fotograferet på Cafe Aas, da jeg fik den første gang. Jeg glemte at fotografere den, da jeg selv lavede den…

Denne suppe var min varme ret ved årets julefrokost i 2017.

Suppen havde jeg fået første gang på Cafe Aas – jeg er ret sikker på, at det var til et arrangement med Madklubben, som er en opfindelse af ægteparret bag Vores Franske Butik, Ib og Birgitte.

Og jeg var vild med den suppe på trods af, at det er en ærtesuppe. Jo, sgu. Og jeg kan ellers ikke lide ærter.

Læs videre Jettes ærtesuppe

Stuvede ærter og gulerødder – mormormad

Det smager jo godt, når ærterne er helt friske...
Det smager jo godt, når ærterne er helt friske…

Den seneste uges tid har min far passet min søsters hund, fordi hun var på vandreferie i Italien. Og jeg har så passet min far…

Det betyder, at jeg har lavet mad til ham næsten hver aften. Det kommer der altså ikke mange spændende nye opskrifter ud af til bloggen, for han foretrækker bøf med løg, karbonader (de blev i øvrigt særskilt vellykkede), steaks med bernaisesovs – og altid kartofler, kartofler, kartofler.

Læs videre Stuvede ærter og gulerødder – mormormad

Falafler med ærter og mynte – samt dip af bagte grøntsager

Ærte-falafler med dip af bagte grønsager
Ærte-falafler med dip af bagte grønsager.

Mine venner ved, at jeg er notorisk ærte-hader. Det er en sjælden lidelse – jeg har kun mødt et par andre lidelsesfæller i mit liv.

De eneste ærter, jeg kan lide, er de helt friske, jeg lige har plukket i en eller andens have (og de skal IKKE tilberedes, men spises lige fra bælgen) og så dåse-ærter af den simple grund, at de ikke smager af ærter…

Alligevel kastede jeg mig forleden ud at lave falafler med ærter, selv om jeg egentlig allerede har fundet den ultimative falafel-opskrift (den kan man finde her på bloggen ved at søge på falafel), der kun indeholder kikærter (dem elsker jeg).

Læs videre Falafler med ærter og mynte – samt dip af bagte grøntsager