The mint is in bloom, but the taste of the leaves are still good.
“I have something for you in the car – a bouquet,” said my friend Lisbeth when we recently met for a glass of wine in the late afternoon on one of the city’s restaurants.
I thought it was a little odd that she would give me flowers, but then she added: “It is either mint or lemon balm.”
“You do not know if it’s mint or lemon balm?” I laughed.
“I have both in the garden and it grows in between each other, so I just took something for you,” said Lisbeth, who knows that I will be happy to get ingredients for cooking as a gift.
Mirabelle-marmelade har en fantastisk farve, og smager lidt af abrikos.
Jeg elsker Camilla Plum! Eller i hvert fald hendes opskrifter.
Stort set alle andre kogebogsforfattere er jeg ind imellem i tvivl om overhovedet har afprøvet deres egne opskrifter, men aldrig Camilla. Hendes opskrifter holder bare vand hver gang.
Jeg har lige stået i køkkenet og for Gud ved hvilken gang lavet mirabelle-marmelade efter hendes nemme opskrift. Faktisk behøver man knapt en opskrift, så nemt er det – det er mere hendes brugbare råd for alle os, der ikke lever af at lave mad, som er guld.
Jeg kan rigtig godt lide gedeost, så enhver opskrift med den ingrediens får ekstra opmærksomhed.
Denne salat lavede jeg første gang sidste år i november, så det er måske lidt tidligt at bringe en opskrift på denne “vintersalat” – og dog. Det kan såmænd hurtigt blive vinter.
Salaten er umådeligt smuk – og meget velsmagende. Det er flot gæstemad som en forret. Eller som en let frokostret.
I rå tilstand er auberginen umådelig smuk. Ikke mindst her i min gode veninde Marias drivhus.
På kontoret på den anden side af gangen fra mit sidder der fire muntre unge kvinder – Helle, Camilla, Karina og Sanne. En gang imellem har jeg svært ved at huske, at jeg har været så ung – og at jeg har været så aktiv og med så meget lyst på arrangementer, fester, koncerter og andet godt.
Men det, jeg er mest imponeret over, er, at de næsten altid har frokost med. Og det er ikke to kedelige klap-sammen med leverpostej. Hvis ikke det er delikate rester fra aftenen før, er det masser af ting i forskellige boxe, der skal varmes, arrangeres og hvad-har-vi-her. Hvis jeg overhovedet spiser frokost, er det noget, jeg henter på Statoil overfor! Nej, godt nok ikke grillmad, men deres sandwich og håndmadder er nogenlunde lige så kedelige, bare ikke lige så fedende.
I dag havde Camilla fyldte auberginer med til frokost. Og fortalte mig i vores fælles te-køkken (jeg bruger det kun til at hente vand til min kaffe – jeg er så krukket, at jeg ikke kan drikke den kaffe, de andre henter i den store automat i kantinen) at hun elsker auberginer, bare de er helt gennem-tilberedte og bløde.
