Kategoriarkiv: Opskrifter

Langtidsbagte tomater med labneh og varmrøget laks (slankemad)

langtidsbagte tomater
Langtidsbagte tomater med labneh.

Dette er en umådelig nem opskrift, der ikke fordrer nogen som behændighed i et køkken. Men – den er tidskrævende.

Det siger overskriften jo også – “langtidsbagte” tomater – og det er altså 2 til 2,5 time ved 160 grader. Man kan også sænke temperaturen og bage dem endnu længere – det bliver de bare endnu lækrere af.

Ud over tomaterne, skal man købe et stykke varmrøget laks (det skal man ikke gøre noget yderligere ved) og så skal man lave labneh.

Læs videre Langtidsbagte tomater med labneh og varmrøget laks (slankemad)

Flot vinaften i Støberiet (læsning for vestjyder)

vinaften
Vinaften, den første af fire i 2014, på Støberiet.

I sidste uge holdt restauratør Michael Lehm, Støberiet i Holstebro, det første af i alt fire arrangementer i år, der sætter fokus på vin og mad.

Dette første arrangement handlede om hans egen import af vin fra Rhone-området, og til lejligheden havde han inviteret vennen og rådgiveren Bertrand, der er sommerlier og som har hjulpet med at skaffe kontakter til de helt rigtige vinbønder i området. Heldigvis for aftenens publikum har Bertrand tilbragt en stor del af sit liv i Sydney, så han talte flydende engelsk med tyk australsk accent 🙂 Det er lidt lettere for de fleste end hvis han havde insisteret på sit modersmål fransk.

Aftenen bød på seks vine (to hvide, fire røde), tre flotte retter mad fra køkkenet samt kaffe med lidt chokolader til.

Læs videre Flot vinaften i Støberiet (læsning for vestjyder)

Ossobuco milanese med risotto milanese

ossobuco med risotto
Ossobuco alla milanese med safranrisotto. Det ser måske ikke ud af så meget, men det smager vanvittigt godt!

Nu ville det jo være sejt, hvis jeg havde en historie om, hvordan jeg smagte ossobuco med risotto milanese for første gang i en eller anden lille, italiensk landsby, hvor en stor mama smækkede den originale version på det vakkelvorne træbord, og retten smagte så godt, at ikke et øje var tørt.

Men sandheden er den u-eksotiske, at min mor lavede ossobuco, allerede da jeg var barn. Det var en søndagsmiddag – serveret med kartoffelmos. Hun havde aldrig hørt om risotto milanese, før jeg serverede den for hende, da jeg var blevet voksen.

Og risotto milanese? Jo, det VAR en åbenbaring, da jeg smagte sådan én første gang. Jeg syntes nærmest aldrig, jeg havde smagt noget så skønt. Risottoen blev dengang sat på et absolut stabilt bord i et privat hjem i Naur, lige her udenfor Holstebro 🙂

Læs videre Ossobuco milanese med risotto milanese

Fetapaté med oliven og ovnbagte tomater (slankemad)

fetapaté med bagte tomater
Fetapaté med bagte tomater og lidt broccolisalat.

Fetapatéen her er både smuk og smager godt. Det er egentlig en frokost-opskrift fra DDV – i dag Vægtkonsulenterne – men jeg spiser ofte deres frokoster til aften.

Jeg spiser rugbrødsmadder til frokost, fordi jeg ikke har tid til at stå og forberede en større menu – eller også prioriterer jeg i hvert fald ikke at gøre det aftenen forinden. Og jeg står heller ikke op tidligere for at kunne have noget á la nedenstående med på arbejde til frokostpausen!

Læs videre Fetapaté med oliven og ovnbagte tomater (slankemad)