Tag-arkiv: æbler

Thyras indiske æble-chutney

æblechutney
Thyras æblechutney – og jo, de to dukker i baggrunden er fra Indien. Fra Chennai helt præcist 🙂

Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke skulle sylte mere i år. Jeg havde nok glas stående i skabene.

Men så besøgte jeg Thyra i hendes nye drivhus – som også fungerer som en særdeles hyggelig udestue – og hun fik mig til at smage sin æblechutney. Og så var jeg da solgt!

På grund af karryen, smager chutney’en indisk, og jeg laver meget indisk mad om vinteren, så jeg tænkte, at den skulle jeg nok finde anvendelse for.

Læs videre Thyras indiske æble-chutney

Pære-desserter

frugt og bær
Billedet af frugt og bær har jeg taget i en markedshal i Sankt Petersborg på min netop overståede sensommerrejse.

Faktisk er jeg ikke specielt god til at spise frugt.

Det er en rigtig skidt ting at sige i et selskab, for der er altid én, som siger; “Jamen, hvordan kan man dog ikke lide æbler!? Det kan da ikke passe”.

Det er nu heller ikke sådan, at jeg ikke kan lide æbler. Jeg spiser da et halvt hver morgen, skåret i stykker og smidt på min A38. Og jeg kan også godt lide tilberedte æbler – altså æblekage, æblegelé, tørrede æbleringe o.s.v. Jeg får bare sjældent lyst til at sætte tænderne i et friskt æble. En sådan holdning ville sikkert få Claus Meyer til at besvime, men sådan er det bare. Jeg kan bedst lide grønne, syrlige æbler, hvis det skal være…

Læs videre Pære-desserter

Fransk æblekage – og en sær maskine

tærte og maskine
Den færdige tærte – og fru Andersons æblemaskine i baggrunden.

Min far kom med en indkøbspose halvt fuld af æbler i går.

Han kan ikke nænne at smide alle sine æbler væk, men naboerne orker ikke at spise flere, og det gør han heller ikke selv.

Problemet er, at det er ananasæbler. Fine spiseæbler, men ikke meget bevendt i madlavning. Jeg nænnede ikke at sige, at jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle stille op med dem – og så kom jeg heldigvis i tanke om den franske æblekage/tærte, som sagtens kan laves med ananas-æbler, selv om et mere fast godt dansk æble ER bedre. Eller rettere; det er nemmere at lave et pænt æblemønster på tærten med de store, faste æbler.

Læs videre Fransk æblekage – og en sær maskine

Vintersalat med mousse af gedeost

vintersalat
Det færdige resultat – smukt, ikke?

Jeg kan rigtig godt lide gedeost, så enhver opskrift med den ingrediens får ekstra opmærksomhed.

Denne salat lavede jeg første gang sidste år i november, så det er måske lidt tidligt at bringe en opskrift på denne “vintersalat” – og dog. Det kan såmænd hurtigt blive vinter.

Salaten er umådeligt smuk – og meget velsmagende. Det er flot gæstemad som en forret. Eller som en let frokostret.

Læs videre Vintersalat med mousse af gedeost