Tag-arkiv: hovedret

Janssons Fristelse – á la Nille

En lækker Janssons Fristelse
En lækker Janssons Fristelse.

Jeg tror det var engang i sommeren 1981, men jeg er ærlig talt ret dårligt til det med årstal – jeg forsøger bare at regne mig frem til det sandsynlige….

I hvert fald var jeg begyndt i gymnasiet i 1978, hvor jeg havde mødt Syss, der skulle gå hen og blive min bedste veninde. Det er hun sådan set stadigvæk, selv om vi ikke ses så tit. Hun bor i Horsens. Nå, men via Syss havde jeg mødt hendes veninde Jette, der var spændende, fordi hun 1) var tre-fire år ældre end mig (det betyder noget i den alder) 2) havde boet i England et år og 3) havde egen lejlighed.

Læs videre Janssons Fristelse – á la Nille

Pastaret med stegte courgetter

hurtig pasta med courgetter
En hurtig lavet pasta-ret til fredag aften. Jeg drak færøsk øl til – det var godt.

Fredag var en lang dag. Den var osse hyggelig, fordi jeg mødtes efter arbejde på Kaffeladen med Anne, hendes canadiske mand Jonathan og deres nuttede datter. Og så var Charlotte, som både Anne og jeg kender, der også sammen med den ene af sine opvakte sønner.

Anne og familien rejser hjem til Canada lige om lidt, mens Charlotte venter til midt i december, før hun rejser hjem til Dubai.

Læs videre Pastaret med stegte courgetter

Pasta med bagte grøntsager – lækkerier fra ovnen

Ovnbagt pasta
Ovnbagt pasta. Dugen er håndarbejde fra Albanien.

I dag skal jeg rigtigt slappe af. For i går lavede jeg en velsmagende, nem pastaret i ovn, og det var så rigeligt af den til to aftener. Faktisk var der til tre (jeg lavede halv portion), så måske ryger der lidt ud i aften, når jeg har spist det, jeg kan af retten opvarmet.

Retten tager en godt en time at lave, men det meste af tiden tilbringer den i ovnen, hvor du kan gå rundt og få andre ting fra hånden, så det er faktisk en no stress-ret.

Og den er god som afslappet gæster-på-en-hverdag mad.

Læs videre Pasta med bagte grøntsager – lækkerier fra ovnen

Cashewlam – når man bare ikke gider flere grøntsager

cashewlam
Indisk mad i smukke skåle fra Keramikværkstedet. Keramiker Anni Jensen har i øvrigt julestue/åbent hus lørdag den 23. og søndag den 24. november. Det blå klæde er en indisk skjorte, som jeg har købt i det indiske kvarter i Singapore.

Det her er en for mig meget usædvanlig opskrift. Der er nemlig ikke en ærlig grøntsag at spotte nogen steder.

Jo, der både løg, hvidløg og chili i gryden, men det er blendet og kogt ud, så man nærmest ikke opdager det.

Retten smager fuldstændig fantastisk, hvis man kan lide lam – og hvis man kan lide indisk mad med mange krydderier. Den er på ingen måde stærk, bare meget krydret – men altså ikke hot. Ingen flammer ud af munden.

Læs videre Cashewlam – når man bare ikke gider flere grøntsager