
Den italienske gløgg her er ikke dårlig – men en smule for sød for min smag. Det er dog noget, man kan gøre noget ved 🙂

Selvom jeg skriver test nummer 3, så har jeg faktisk i skrivende stund testet fem forskellige gløgg-opskrifter af den slags, der kan laves med det samme. Jeg går ikke ind i dem, hvor man starter i februar med at lave en gløgg-essens!

Jeg kan godt lide at teste opskrifter op i mod hinanden – når jeg har tid. Jeg har før kastet mig ud i knækbrød, biscotti og müsli/granola.
Men her midt i november besluttede jeg mig for, at årets test skulle være varm vin.

Den franske pendant til mulled wine hedder Vin Chaud. Altså slet og ret varm vin.
Den var kun marginalt bedre end den engelske på den første dag – men blev faktisk væsentligt bedre af at stå og trække og blive varmet op på dag to.