Tag-arkiv: ost

Mums! – den lækreste, engelske fiske-pie

færdig fiskepie
Jeg har kun lavet halv portion, så mit ildfaste fad med høje sider er ikke helt fyldt op – men det ser nu lækkert ud alligevel, ikke?

Det her smager bare så fuldstændig, fantastisk skønt! Det er hyggemad.

Hvis ikke man er til vilde krydderier og sære smags-varianter, er denne pie lige sagen. Hvis man kan spise fisk, altså…

Ikke at det smager ret meget af fisk – min engelske veninde hævder, at det er måden at liste fisk i børn på, nærmest uden de opdager det – men jeg kan heller ikke skjule, at det altså ER en fiskepie.

Den hedder Fisherman’s Pie på engelsk.

Læs videre Mums! – den lækreste, engelske fiske-pie

Macaroni med ost – lige noget for børn og barnlige voksne

macaroni cheese
Det gør ikke noget, at overfladen bliver lidt sort-grillet hist og pist – den skal i hvert fald være sprød.

Dagens ret er én, som englænderne påstår, at alle børn kan lide.

Det tror jeg er sandt. Men vi er altså også en hel del voksne, der elsker macaroni cheese!

Man skal holde sig langt væk fra retten, hvis man tæller kalorier – her er både pasta, opbagt sovs og masser af rasp, smør og ost. Men som hyggemad en efterårsaften er det altså skønt – sådan en gang imellem.

Læs videre Macaroni med ost – lige noget for børn og barnlige voksne

Hjemmelavede pizzaer

Kartoffelpizza
Jeg elsker kartoffelpizza….

Det kan tælles på én hånd, de gange om året jeg spiser pizza fra et af byens pizzarier. Det sker altid i forbindelse med at en kollega skal på ferie eller fylder rundt og vil “gøre noget ekstra”; så bliver der bestilt pizza til frokost. Det kan de fleste lide – lige med undtagelse af min kollega Morten, der ikke kan lide noget som helst. Bortset fra cola, har jeg lagt mærke til.

Men det er ikke sådan, at jeg slet ikke kan lide pizza.

Jeg spiser glad og gerne pizza til frokost, hvis jeg er på ferie i Italien. Jeg kan lide de supertynde bunde, den lækre smag af gode råvarer, duften af stenovn og den sprøde kant, som italienere kan lave.

Og så laver jeg gerne pizza selv. Min favorit er kartoffelpizza, men jeg er også glad for squash-pizza og løg-pizza.

Læs videre Hjemmelavede pizzaer

Hanne Mettes syltede æbler (gode til Vesterhavs-ost)

 

Anne Mette Jensen
Anne Mette i sit privat køkken, hvor hun nu også holder mindre arrangementer med op til 16 deltagere.

Det seneste par år har utallige mennesker sagt til mig, at jeg da bare MÅTTE besøge Hanne Mette Jensen i Vemb.

Hun skulle være helt fantastisk til at lave mad, utroligt kreativ, og vildt god til at skabe stemning.

I dag fulgte jeg så opfordringerne og hoppede på toget til Vemb.

Og jeg kan da i hvert fald bekræfte, at Hanne Mette er supergod til at lave mad (jeg fik den skønneste frokost), at hun har sans for hyggelig indretning, og at hun er nem at snakke med.

Hvad jeg sådan alt i alt fik ud af det, kan man læse i Holstebro Onsdag den 21. august 2013. Hvis ikke man får Holstebro Onsdag ind af døren, kan man læse den på www.holstebroonsdag.dk hvor den opdateres hver onsdag efter klokken 13. Og man kan i øvrigt også søge i arkivet efter ældre udgaver.

Hanne Mette Jensen købte Vemb Forsamlingshus i januar 2009 og flyttede efter omfattende renovering ind i april 2010. Hun bor privat i en del af bygningen, mens resten er forsamlingshus – og hedder Smag & Sans Vemb Forsamlingshus.

Læs videre Hanne Mettes syltede æbler (gode til Vesterhavs-ost)