Tag-arkiv: Philadelphia

Hvid pizza med løg og pærer

Et hjørne af min lækre hvide pizza.

En hvid pizza er sådan én, der ikke har set skyggen af en tomat.

Og de kan være supergode. En af mine yndlingspizzaer er en netop en hvid pizza med kartofler og tre slags ost (se opskriften andetsteds her på bloggen).

I går prøvede jeg så en opskrift på endnu en hvid pizza – og den var helt forrygende.

Læs videre Hvid pizza med løg og pærer

Rødbederisotto

Rødbederisotto med frisk spinat. Så lækkert.

Opskriften står i De danske Vægtkonsulenters (DDV) bog, ”Middage” fra 2010, under kapitlet ”Vinter”.

Men jeg spiste nu retten med stor fornøjelse i går, den 1. juni, anden pinsedag og med 22-23 graders varme udenfor. Og nød et glas kold retsina til.

Risottoen er vanvittig flot, lige indtil man tilsætter osten – så bliver den mere ”lyserød” og douce i farven. Men osten skal altså til!

Læs videre Rødbederisotto

Aperol Cheesecake

Kagen smager dejligt friskt – men er fyldt med kalorier…

For nogle måneder siden – under al det her corona-shit – sendte veninde Jette mig denne opskrift, som er fra Bo Bedre. ”Var det ikke noget?” spurgte hun.

Jeg var godt i gang med at fordrive lockdown-tiden med at teste forskellige kager – og Jette og jeg har noget med Aperol.

I maj 2013 var vi til Douzelagemøde i vores italienske samarbejdsby, smukke Bellagio (efter en noget nervepirrende omgang bjergkørsel i lejebil fra Bergamo) – og vi lagde straks mærke til, at mange mennesker på caféerne sad med en stærkt orangefarvet drink ud på eftermiddagen.

Det måtte vi da også prøve – og så faldt vi fuldstændig for Aperol Spritz. Så meget at vi vel hjemme igen introducerede den for canastaklubben, der også var begejstrede.

Læs videre Aperol Cheesecake

Amerikansk gulerodskage

Jeg må sige, at kagen er superlækker – og faktisk også nem at lave…når bare man læser opskriften ordentligt.

Sjældent har jeg været så hidsig på en opskrift…

Men jeg erkender, at det (mest) var min egen skyld.

Dels havde jeg, inden jeg begyndte at bage, en arbejdsdag ved computeren bag mig, og jeg var lidt distræt. Ikke godt.

Dels er jeg ikke nogen erfaren bagegudinde.

Og dels glemte jeg regel nummer 1 for aspirerende bagegudinder: Læs opskriften grundigt igennem, inden du begynder…

Læs videre Amerikansk gulerodskage