Der er nogle kokke/madskribenter, som jeg er helt pjattet med. I Danmark er det solide folk som Camilla Plum, Kathrine Klinken, Vibeke Lehn og Nikolaj Kirk. Og engelsksprogede er Nigella Lawson samt især Diana Henry og Nigel Slater.
Når en af ovenstående leverer en opskrift eller en ny kogebog, er jeg altid opmærksom. Denne dessert, som er snydenem, er fra Nigel Slaters hånd, og både min søster og jeg nød den.
Jeg bliver uhjælpeligt tiltrukket af mærkelige opskrifter. “Hvorfor mon der er det i?”, “Hvorfor mon der ikke er det i?”, “Sikke en mærkelig sammensætning?”, “Gad vide, om det kan passe?” og så videre.
Nogle gange bliver det lige så mislykket, som jeg syntes, at opskriften lød – andre gange bliver jeg glædeligt overrasket. Denne kartoffeltærte hører til blandt sidstnævnte. Det er rigtig vintermad – kartofler, bacon, porrer og ost. Og ja, masser af kalorier.
Denne her quiche er noget af det lækreste, jeg har lavet længe. Og jeg vidste faktisk godt, at den ville blive god, for jeg har lavet den et par gange før. Jeg fandt opskriften som et fotokopieret ark papir forleden, hvor jeg ryddede op i en stak papir. Men jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvilken af mine kogebøger, den er fra. Jeg har mange.
I hvert fald er det en dansk kogebog, og den er fra 2012 eller tidligere, for i oktober 2012 skriver jeg (ja, jeg skriver i mine kogebøger!) “rigtig lækker”!
I november 2024 var jeg i Apulien i Italien. Det er det sydligste, jeg har været i støvlelandet, når man undtager et lille døgns ophold med krydstogtskib ud for Sicilien.
Jeg elskede Apulien! Det er der, man blandt andet finder byerne Bari og Lecce,, der begge er besøg værd. Og så var maden ualmindelig god (og folk generelt meget flinkere end nord på) – ikke mindst de retter med orecchiette, som vi fik et par steder på restauranter ude på landet.