Der var en mere af Hugh Fearnley-Whittingstalls opskrifter, som jeg havde lyst til at prøve – igen. Da jeg er sådan én, der skriver i kogebøger, kan jeg se, at sidst jeg lavede den var i februar 2016. Dengang skrev jeg “smager supergodt” – og jeg er faktisk enig med mig selv, nu da jeg har prøvet igen 🙂
Den her ret har jeg lavet to gange – den anden gang for min søster i november 2024, og det var en mega-succes. Og så er den endda nem – den står jo og passer sig selv i ovnen det meste af tiden.
Saucen er “rich”, altså rund, lækker og kalorierig. Man kan godt udelade mascarpone og gorgonzola, men så ville jeg personligt ikke gide lave den – eller spise den…
I februar 2024 havde jeg – i året for Holstebros 750 års byjubilæum – besøg af præsidiet for den europæiske samarbejdsforening Douzelage.
Vi havde på det tidspunkt været sammen i otte år og stod overfor alle at gå af i april samme år ved generalforsamlingen i England. Egentlig burde vi fire kun have bestredet det embede i seks år, men på grund af to års corona med deraf følgende inaktivitet (vores forening er afhængig af at mennesker kan mødes), blev vores job forlænget med to år.
Alle kan lide tarteletter – og de fleste kan lide klassikeren med høns i asparges i sådan en sprød tartelet. Også min søster, så hun sagde ja tak, da jeg spurgte om hun havde lyst til en søndagsfrokost bestående af ovennævnte ret.