Tag-arkiv: vinter

Pasta med squash og mozzarella

Det ser måske lidt rodet ud, men det smager skønt 🙂

Der var en mere af Hugh Fearnley-Whittingstalls opskrifter, som jeg havde lyst til at prøve – igen. Da jeg er sådan én, der skriver i kogebøger, kan jeg se, at sidst jeg lavede den var i februar 2016. Dengang skrev jeg “smager supergodt” – og jeg er faktisk enig med mig selv, nu da jeg har prøvet igen 🙂

Læs videre Pasta med squash og mozzarella

Svinekoteletter i fad – lækker vintermad

Ja, det er så endnu en opskrift, hvor jeg ikke har et foto af den færdige ret. Det er faktisk en skam, for det var fremragende!

Den her ret har jeg lavet to gange – den anden gang for min søster i november 2024, og det var en mega-succes. Og så er den endda nem – den står jo og passer sig selv i ovnen det meste af tiden.

Saucen er “rich”, altså rund, lækker og kalorierig. Man kan godt udelade mascarpone og gorgonzola, men så ville jeg personligt ikke gide lave den – eller spise den…

Læs videre Svinekoteletter i fad – lækker vintermad

Citruskage

Jeg har desværre ikke et foto af den færdige kage. Jeg var simpelthen så træt, da vi nåede til desserten, at jeg var tæt på at falde i søvn ved bordet! Det gik meget bedre de andre dage, hvor jeg ikke selv var vært…..!

I februar 2024 havde jeg – i året for Holstebros 750 års byjubilæum – besøg af præsidiet for den europæiske samarbejdsforening Douzelage.

Vi havde på det tidspunkt været sammen i otte år og stod overfor alle at gå af i april samme år ved generalforsamlingen i England. Egentlig burde vi fire kun have bestredet det embede i seks år, men på grund af to års corona med deraf følgende inaktivitet (vores forening er afhængig af at mennesker kan mødes), blev vores job forlænget med to år.

Læs videre Citruskage