“Vil du have nogle grønne tomater? Jeg har bare SÅ mange,” sagde min veninde Jette, da jeg var med hende i Thorsminde i starten af september 2021 for at se hende nye hus.
De forrige ejere havde åbenbart været glade for tomater, for der stod et par kæmpe tomatplanter i læ på terrassen.
I slutningen af juni havde vi otte-ni dage med fantastisk vejr. Ja, faktisk blev det næsten FOR godt med sine 29 grader hen mod slutningen af perioden (noget skal man jo brokke sig over) – og når det er så varmt, bliver jeg ikke sulten på samme måde som i køligere vejr.
Noget, jeg altid kommet til at tænke på, når det er rigtigt varmt, er taramasalata.
Jeg troede egentlig, at jeg for længst havde skrevet denne opskrift ind, for jeg har lavet den flere gange – og hver gang tænker jeg, at det smager da bare usandsynligt godt.
Men det havde jeg så ikke, så nu kaster jeg mig ud i det.
Jeg lavede retten igen forleden, hvor det var rigtigt varmt – vi har supergodt pinsevejr i år – og drak retsina til. Jeg nød det bare SÅ meget. Jeg er ikke én af dem, der mener, at retsina kun smager godt i Grækenland. Om sommeren køber jeg af og til en flaske herhjemme og nyder det iskoldt.
Der er allerede flere opskrifter på falafel her på bloggen, så ja, jeg kan vældig godt lide den mellemøstlige vegetarret.
Da jeg her til aften lavede retten efter en opskrift i Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjergs “Grønt Grundkøkken”, kunne jeg se, at det har jeg gjort to gange før – jeg skriver som regel i marginen på mine kogebøger, hvad jeg skal være opmærksom på næste gang 🙂 Og i 2012 havde jeg skrevet “smagen er super”.