Dette er endnu en Ottolenghi-opskrift, og pizza’en smager fantastisk!
Jeg skal dog indrømme, at fordi jeg allerede havde hjemmelavet pizzadej i fryseren, brugte jeg ikke hans opskrift på dejen, men kun på fyldet. Nu får du hele Ottolenghis opskrift, og så kan du søge på “pizzadej” for at finde min supernemme og supergode pizzadej, hvis du hellere vil bruge den.
Den libanesiske pizza her blev lavet, inden jeg tog ferie – på et tidspunkt, hvor der stadig var sol, sommer og varme over Danmark. Det passer den rasende godt til.
I Sydfrankrig spiser de også pizza. Ja, jeg er da sikker på, at de – som mange andre steder i verden – har en Guds velsignelse af mere eller mindre italienske pizzaria’er.
Men de har altså også deres helt egen version, en løgpizza, de kalder en pissaladiere.
Det kan tælles på én hånd, de gange om året jeg spiser pizza fra et af byens pizzarier. Det sker altid i forbindelse med at en kollega skal på ferie eller fylder rundt og vil “gøre noget ekstra”; så bliver der bestilt pizza til frokost. Det kan de fleste lide – lige med undtagelse af min kollega Morten, der ikke kan lide noget som helst. Bortset fra cola, har jeg lagt mærke til.
Men det er ikke sådan, at jeg slet ikke kan lide pizza.
Jeg spiser glad og gerne pizza til frokost, hvis jeg er på ferie i Italien. Jeg kan lide de supertynde bunde, den lækre smag af gode råvarer, duften af stenovn og den sprøde kant, som italienere kan lave.
Og så laver jeg gerne pizza selv. Min favorit er kartoffelpizza, men jeg er også glad for squash-pizza og løg-pizza.