Det her er med afstand den ting, jeg lavede til canastaklubbens julefrokost 2024, som jeg er mest stolt af!
Den lykkedes på alle måder – men nu er det også ret nemt at lave patéer/terriner. Det kan godt være arbejds- og tidskrævende, men det kræver ingen teknisk snilde af den slags, der gør mig til en elendig bagegudinde. I det salte køkken er jeg straks mere på hjemmebane.
Der er ingen grund til at spinde en lang ende over disse konfektstykker – ud over at skrive, at de er smaddernemme at lave og smager supergodt.
Jeg syntes ikke, de her var vellykkede. Faktisk gik jeg rundt og var lidt småsur på mig selv over, at jeg havde prøvet endnu en gang – med et lige så pauvert resultat som sidst.
Sidst var for et eller to år siden, hvor jeg også til en julefrokost drømte om lange, supersprøde butterdejsstænger som snacks til velkomstdrinken. Dem bagte jeg dagen før – og så blev de bløde af at ligge i en kagedåse natten over.
Denne gang prøvede jeg så en anden opskrift – og lavede en anden fejl. Jeg stod ellers tidligt op på samme dag som julefrokosten for at bage dem samme dag. Jeg havde dog lavet den røde pesto dagen forinden.
I oktober var jeg sammen med min ældste veninde – ikke af år, men hende jeg har kendt længst – på ferie i Vilnius.
Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor vi kom til at tale om min årlige julefrokost for canastaklubben (men vi taler nu i det hele taget ret meget om mad 🙂 ), men jeg kan huske, at jeg beklagede mig lidt over, at jeg var blevet så gammel, at jeg synes, det er svært at overskue, når det hele skal være færdig nogenlunde samtidig. Og så brokkede jeg mig også lidt over, at jeg tilbragte så meget tid i køkkenet i stedet for sammen med veninderne – og det til trods for, at jeg jo altså elsker at lave mad til dem.