En gang eller to om året kommer jeg i tanke om, at NU skal jeg da vist have skrevet nogle af de opskrifter ind, som jeg gerne vil huske. Ellers ligger de som løsblade i stakke rundt om i lejligheden, eller de hygger sig i de kogebøger, jeg måske ikke kommer til at åbne igen før om adskillige år – eller allerværst; jeg får smidt dem ud ved et uheld.
Lige så snart jeg så denne opskrift, tænkte jeg, at den måtte jeg prøve. Mest fordi ingredienserne mere eller mindre er de samme som i min yndlingsdrink vodkamartini…
Altså det ER da sjovt, at der er en pastaret med vodka, vermouth og oliven, ikke?
Jeg har længe gået og truet med, at jeg skulle have afprøvet den her lasagne. Jeg elsker vegetar-lasagne. Så sent som i sidste weekend sagde jeg til min søster (jeg var ude at spise middag og overnatte hos hende), at jeg skulle hjem søndag og lave lasagne.
Forleden sad jeg og bladrede i australske Donna Hays bog “The Fast Five Shortcuts to Deliciousness” (det er en stor og foto-mæssig meget appetitlig bog) og så faldt jeg over to pasta-retter, jeg da bare måtte prøve.